tag:blogger.com,1999:blog-22192793213372230032023-11-16T08:10:59.267-08:00Livet i alt dets ualmindelighed Når hverdagen banker på i livet som enlig mor til 3, med alle dets udfordringer og fantastiske oplevelser.... Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.comBlogger21125tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-32240733644284823432015-01-11T06:52:00.000-08:002015-01-11T06:52:02.369-08:00Når lykken ikke er, hvor du troede den ville være….<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6P755NT5DRpxC5r1hINIb0hyGphWWdWqrWghS_69OhvNz5byXDzNf6xD8ZWasV_rtV4A4zXHg5oCQ-U_16Jt2tphp18gL8nN-kSHRnFCsWkOG-6B89xEEOWE47ZCayJiRy2Xigv6pQHLz/s1600/foto+(2).JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6P755NT5DRpxC5r1hINIb0hyGphWWdWqrWghS_69OhvNz5byXDzNf6xD8ZWasV_rtV4A4zXHg5oCQ-U_16Jt2tphp18gL8nN-kSHRnFCsWkOG-6B89xEEOWE47ZCayJiRy2Xigv6pQHLz/s1600/foto+(2).JPG" height="240" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Et nyt år. En ny start. En ny streg i sandet. Nye
muligheder, nye håb og nye drømme, og med lidt held, en ny mulighed for at
finde ”krukken med guld” for enden af regnbuen – lykken. Lykken, som vi alle
går og drømmer om, for hvem vil ikke gerne finde lykken? Men hvad er lykken? Og
hvordan ved vi, om vi har fundet den? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg har egentlig aldrig rigtig været i tvivl om, hvad lykke
var for mig. Jeg bilder også mig selv ind, at jeg har fundet den flere gange.
Som regel involverer den en mand, og på den måde kan man måske sige, at lykken
for mig i høj grad handler om kærlighed. Den store og altopslugende kærlighed,
der giver kriller i storetåen, sommerfugle i maven, koldsved i hænderne og får
mig til at fnise som en genert skolepige.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Når man, som mig, har
været så heldig at finde lykken flere gange, og på bedrøvelig vis også har set
den forsvinde igen, kan man somme tider godt miste troen på lykken. Det kan
være svært at forestille sig, at når man har været så heldig, at møde lykken (som
i min verden er kærligheden) 2 gange, hvorfor den så skulle blive ved med at
dukke op. Men på forunderligvis bliver vi alligevel ved med at lede efter
lykken, jagten på ”krukken med guld” for enden af regnbuen. En ukuelig
optimisme på, at lykken da umuligt kan være forsvundet så tidligt i livet. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Vi leder og leder og leder…. Måske online (sammen med de
500.000 andre voksne mennesker, der heller ikke har opgivet jagten på lykken),
måske på jobbet, i fitnesscentret, til privatfesten, på natklubben og
cocktailbaren og nogen endda ude i den virkelige verden, en dødssyg eftermiddag
på en café over en øl eller en kop kaffe med en god ven eller veninde (du tror
måske det er løgn, men lykken findes altså også der – ude i den virkelige
verden over en øl - og jeg skriver det kun, fordi jeg har været vidne til, hvor
meget lykke der kan gemme sig lige rundt om hjørnet). Alle steder vi kan forestille
os, at lykken muligvis har gemt sig, leder vi. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Og hvis vi er virkelig, virkelig heldige, lykkes det os en
dag at finde ”krukken med guld”. Lige der, hvor vi allermindst ventede det,
dukker den op. Og vi griber den, klamrer os til den, imens vi mærker det
spirende håb, der lige så stille dukker op, er det mon lykken? Er det endelig
lykkes. Har kærligheden og dermed lykken fundet vej, og tør vi tro på det. Tør
vi give slip på alle vores forbehold og tro på, at lykken dukkede op sådan ”ud
af det blå”? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Det lyder næsten for godt til at være sandt, og desværre for
mange af os, er det også sådan! For før os, er der en anden der har fundet den
samme ”krukke med guld”, og den der har gjort det, er gået med en stor bid af
skatten, eller skulle jeg måske skrive lykken? Vi har ikke længere eneret på ”krukken
med guld”, for vi skal dele. Med ex-koner og –mænd, med børn (dine og mine),
med ex-svigerforældre og nye svigerforældre og alle har en holdning og en mening
om alting, og man kan ikke længere nyde lykken alene, på egne premisser, når man
synes at det passer. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Og pludselig er lykken ikke længere så attraktiv. Den er
besværlig, håbløs og uoverkommelig og til tider bare alt for krævende. Vores
out-come står ikke længere mål med indsatsen. Vi bøjer os i alle mulige
retninger, for at få det hele til at gå op, men det lykkes sjældent, at gøre
alle glade og allermindst os selv, men var det ikke det, der var formålet? Var
det ikke derfor vi var på jagt efter lykken? For hvis lykken ikke gør os glade,
hvad gør så? Og når lykken ikke længere giver sig selv, er det så besværet
værd? <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg ser lykken hver eneste dag! Heldigvis kommer den i
mange, mange former, og dét du definere som lykke, er muligvis noget helt andet
end det, jeg definerer som lykke. Jeg ser det hos mine forældre, som i december
måned fejrede 32 års bryllupsdag, hos mine nære venner, der i sommers kunne
fejre kobberbryllup (og dermed ikke er blevet en sørgelig del af
skilsmisse-statistikken), hos min gode veninde, der gik med ud og fik en øl en
fredag eftermiddag og kom hjem med et telefonnummer og en kaffeinvitation (damn
vi mangler nogle flere af den slags mænd!), og mange, mange andre steder i min
nærmeste omgangskreds, hvor vi hver især på fineste vis værner om lykken og
kærligheden. <o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Til gengæld tror jeg, at der er én slags lykke, som vi alle
kan blive enige om. Den slags lykke, der kommer af ægte, dybfølt og fuldstændig
betingelsesløs kærligheden til et andet menneske. Den slags lykke, som bor dybt
i hjertekuglen og aldrig visner eller svinder bort – kærligheden til og fra
vores børn. Jeg er velsignet med 3 af slagsen, og selv om alt det andet til
tider er alt for svært (og jeg snart giver pokker i lykken), giver lige præcis det
med børnene bare sig selv! <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-92220176090281787982014-02-12T04:30:00.000-08:002014-02-12T04:32:45.322-08:00Udredning, diagnose-skræk og utilstrækkelighed!<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Engang var den her blog tiltænkt en rolle, som
udlednings-kanal for mine frustrationer over, at min krop ikke længere er i
top-form, at mit vaskebræt er forsvundet, at det er svært at holde fokus på mad
og træning og som inspiration for alle Jer andre, der også til dagligt kæmper
mod overvægt, mismodige ture i prøverummet og håbløshed over de mængder af tøj
der hænger i klædeskabet til ingen verdens nytte!</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg er dog efterhånden nået til et sted i mit liv, hvor jeg
må erkende, at der findes et utal af den slags sider, at det i min hverdag ikke
gør nogen som helst forskel, og at det bare ikke er vigtigt længere. Var det
fedt at være i super god form: JA! Var det fantastisk at have vaskebræt: JA!
Var det optur at gå ind i div. butikker og kunne tage alt ned af hylderne og
vide, at det bare passede: JA! Var jeg lykkelig: NEJ! Bliver jeg lykkelig fordi
jeg taber 15 kg: NEJ! Bliver jeg lykkelig hvis alt mit tøj passer igen: NEJ!
(Selv om det da ville være umanerlig skønt). Bliver jeg lykkelig hvis jeg igen
og igen skal slå mig selv i hovedet fordi alle mine forkromede planer om
træning og vægttab falder til jorden: NEJ! </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Så nu tænker jeg, at jeg ændrer konceptet. Det er her min
blog, om mig og mit liv med alt hvad det indebærer af: Bekymringer,
overvejelser, panik, angst, glæde, begejstring, kærlighed – og alt det ind
imellem…. Og hvis du vil læse med er det skønt, og giver jeg dig ”stof til
eftertanke” eller giver dig lyst til at bidrage, så er det bare endnu bedre!
Men det her er stadig for min skyld, for MIG fordi jeg har lyst til at dele mit
helt (u)almindelig liv og mine tanker. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg elsker at skrive, jeg er god til det (f… janteloven), og
hvis jeg er rigtig heldig, finder jeg en dag tid til at skrive en bog. I mellemtiden,
nyder jeg, at jeg fra tid til anden kan skrive lidt her på min blog, og når det
går ”vildt for sig” skriver jeg på mine noveller, som måske engang bliver
udgivet, eller også gør de ikke, men det er ikke så vigtigt! Det vigtige er, at
det gør mig glad at skrive! </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Og det har jeg brug for – altså for at blive glad i låget
ind imellem. For hjemme hos mig, er livet ikke altid så let og ligetil, som jeg
godt kunne ønske mig. Faktisk har det sidste ½ år budt på ikke så få
udfordringer, og det er til tider en kunst at navigere rundt i alt dette, når
man samtidig er den eneste voksne i hjemmet. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg blev fyret fra mit job i maj måned 2013, det var ikke
det store tab – jeg var temmelig stresset over det umådelig krævende job jeg
havde på det tidspunkt, og da jeg samtidig var begyndt at gå og falde på gaden
(og nej, jeg var hverken beruset eller i stiletter), støde ind i ting, tabe
ting og glemme temmelig meget, var det et kærkomment afbræk, at kunne trække
vejret, imens jeg akut blev henvist til udredning for en hjernetumor. Kan
afsløre, at jeg gik temmelig meget i panik og både nåede at overveje, hvem der
skulle have børn, hus og bil og ikke mindst alle mine sko, i den uge der gik,
fra jeg blev henvist til jeg fik svar på min CT-skanning! </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">HELDIGVIS var der ikke tale om en hjernetumor! Men når man
lander i sundhedssystemet, bliver man ikke sluppet så let, så nu er jeg i gang
med adskillige undersøgelser for at finde ud af, hvorfor jeg har nedsat muskelkraft
og reflekser i mit venstre ben, som altså betyder, at jeg til tider går og
falder på gaden… (Og hey - hvis du følges med mig, når det sker, så venligst
bare grin sammen med mig og hjælp mig op – for JO, det er stadig MEGA PINLIGT
at ligge og rode rundt midt på gaden!!). Det har afstedkommet diverse
undersøgelser, der ikke alle er lige behagelige, og ingen kan garantere, at vi
nogen sinde finder et svar, men jeg stiller gerne op, hvis der er, bare en
lille chance for at få en afklaring.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Nu kunne man jo så tænke, at den her udredning, som strækker
sig over meget lang tid, var nok at forholde sig til, når jeg nu også skulle
starte på et nyt job, og jeg havde i mit stille sind bedt en bøn om, at 2014
måske ville være en smule mere i mit favør. Jeg ved det – man skal ikke ønske
sig for meget – og vi var dårligt kommet igennem nytåret før jeg endnu engang
blev udfordret. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg er velsignet med 3 fuldstændig fantastiske børn, som jeg
elsker overalt på jorden. De er alle 3 vidt forskellige, med 3 forskellige
personligheder og i sidste ende ligner ingen af dem mig (i hvert fald ikke inden
i). I blandt de 3 er der en ganske særlige én, som altid har formået at
udfordre mig lidt mere end de andre, som altid oplever ting på en helt anden
måde og som trækker enormt store veksler på overskud og forståelse, da det til
tider er på ”bekostning af de andre 2”, at der bliver sat regler og rammer og
konsekvenser. Det er her min prioriteringsproblematik opstår, for når man har 3
børn og 1 stjæler vanvittig meget opmærksomhed, hvordan når man så at tilgodese
de andre børns behov, når man bare er én voksen? Jeg har ikke fundet svaret
endnu, og måske lykkes det aldrig! </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Børnehave, skole og frit har i flere år udtrykt bekymring
for barnet, men hver gang nogle har gjort tiltag til at der skulle ske en
udredning, er det endt med, at det er faderen og jeg, som har været til
samtaler for at få ”værktøjer til at håndtere evt. konflikter”. Ikke videre
konstruktivt på den lange bane, når det nu er et barn man er bekymret for. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Hvor om alting er, er der nu iværksat en større udredning af
barnet. Dette indebærer, at der udover en del samtaler, også skal udfyldes indtil
flere skemaer med diverse udsagn, man skal vurderer hvor vidt passer på barnet.
Min umiddelbare tanke var egentlig, at det gav rigtig god mening, indtil jeg
fik studeret papirerne nærmere og der pludselig står en masse ”grimme ord” som
autisme og Aspergers syndrom, og jeg tog mig selv i at tænke, hvordan jeg fik
udfyldt papirer så barnet fremstår mest muligt ”normalt”.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Jeg undskylder på forhånd til alle dem, jeg nu har ”trådt
over tæerne”, men min manglende viden på lige dette felt og min panikagtige angst
over, at vi nu er på jagt efter en diagnose, som vi kan putte på barnet gør, at
jeg ikke tænker særlig klart og samtidig har svært ved at forholde mig til,
hvad det her evt. har af betydning for vores familie. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Så ser du kære læser – med alt dette i mit liv – må jeg vist
snart nå til en erkendelse af, at slank og fit ikke gør mig lykkelig (eller
lykkeligere…..), men nærvær, fysisk og mental sundhed og kærlighed er vejen
frem for mig og min lille familie, som i sidste ende er det vigtigste og mest dyrebare
jeg har.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">Og nå ja – så altså lige alle Jer der igen og igen stiller
op med en hjælpende hånd, et lyttende øre, kys og kram og kærlige indspark –
hvor er jeg dog dybt taknemmelig for hver og én af Jer <3 </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;">(Og nej, jeg har bestemt ikke opgivet håbet om, at jeg en dag springer i alt det fantastiske tøj der hænger i mit klædeskab - det er bare ikke det vigtigste lige nu!!) </span></div>
<span style="font-family: Trebuchet MS, sans-serif;"><br /></span>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-88592770444658435322013-10-17T10:39:00.000-07:002013-10-17T10:39:32.443-07:00Vognbaneskift, med en ven i hånden, tusinde nye ideer og ”The point of no return”…. <h3>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span></h3>
<h3>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
VELKOMMEN til min helt nye blog!! <o:p></o:p></span></h3>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Ja altså, faktisk er den jo ikke rigtig ny, men den har fået
en lille make-over i løbet af den sidste uge, for jeg har taget en god ven i
hånden og vi er blevet enige om at følges den lange vej til målstregen, så vi
har én at støtte os til undervejs, når kampen mod det forbandede fedt bliver
kedelig, opslidende eller ulidelig.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Og med den beslutning fulgte også
beslutningen om, at involvere så mange som muligt i vores projekt, og sørge for
at inspirere både os selv - og forhåbentlig også Jer andre - til hver dag at
gøre vores bedste i kampen mod det forbandede fedt. Så nu er bloggen ikke længere
min alene – men VORES – og gud hvor jeg glæder mig!! <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Den sidste uge har været enormt inspirerende, fyldt med god
energi og lyst til langt om længe at gøre noget andet end jeg plejer…. Læste
min blog igennem efter mit indlæg i sidste uge, og måtte til min gru
konstatere, at udover at der var meget længe imellem mine indlæg, stod der
stort set det samme om og om igen. En lang føljeton om, hvor svært det er at
holde fingrene fra slikposen og hvor ulideligt det er når vægten kun går den
gale vej. Det fik mig til at tænke på, hvor langt jeg kunne være nået, hvis jeg
i stedet for at beklage mig over, hvor skidt det hele var, rent faktisk havde
gjort noget ved det. Så det besluttede jeg mig for at gøre! <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Rent faktisk sad jeg midt i redigeringen af mit sidste
indlæg, da der dukkede en besked op fra en meget sød pige jeg kender. Vi mødte
hinanden i Fitnesscentret for flere år siden, hun var med på et af mine
allerførste forvandlingshold og hun er blevet en meget kær ven. Hun ville vide,
om jeg mente at det var realistisk, at hun kunne tabe 30 kg inden september
2014. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Nu skal det lige siges, at den her søde pige rent faktisk
tabte sig virkelig meget i de 12 uger hun var på mit forvandlingsforløb, hun
holdt også fast i sit vægttab, men en graviditet og en masse andre udfordringer
betød desværre, at hun faldt tilbage i sit gamle mønster, trøstede sig med mad
og tog det hele på + lidt til.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Jeg kiggede på hendes besked og besluttede mig for, at hun
skulle være min ”Partner in crime”. Jeg ved at det, der altid har fungeret på
mine forvandlingshold, har været den relation der er blevet skabt mellem
deltagerne, at man ”hører til” og skal ”stå til regnskab” og at man ved, at man
ikke er alene om det. Og jeg ved, at lige præcis det, er jeg rigtig god til at
praktisere. Hvordan kan jeg vide det? Det kan jeg, fordi jeg, efter at jeg
stoppede min karriere i fitnessbranchen, blev kontaktet af flere dejlige
kvinder, som savnede mig og mine kosthold og havde brug for et sted at komme og
”blive holdt i hånden og sparket i røven”, og de kunne ikke finde det jeg havde
andre steder end hos mig!! (Tak søde piger, I ved hvem I er, og I ved hvor jeg
er, når I har brug for mig). <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Så med en rask beslutning lagde jeg kortene på bordet,
bekræftede min søde veninde i, at hun da sagtens kan tabe 30 kg, men at jeg
også havde brug for hende. Jeg skal kun den halve vej, men vi følges ad og jeg
skal nok sørge for at hjælpe hende hele vejen over målstregen. Vi blev enige
om, at mandag d. 14. oktober var en passende dag for vores vognbaneskift, tid
til at slå en streg i sandet og gøre noget andet, end det vi har gjort de
sidste 2 år, og det gør vi så nu! <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">VI besluttede også, at vi måtte derhen, hvor der kun er én
vej og vi ikke bare kan trække på skulderne og smide håndklædet i ringen, og
det er årsagen til, at min blog nu har skiftet både navn og udseende. For vi
har været så letsindige (kan man vel godt sige i den her sammenhæng), at
oprette en Facebook side: </span><a href="https://www.facebook.com/pages/Farvel-Forbandede-Fedt/125516947618900?fref=ts" target="_blank"><span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Farvel Forbandede Fedt </span></a><span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"> – og sammen med bloggen synes
vi at det forpligter så meget at vi har nået: ”The point of no return”.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Sammen med alle de spirende ideer om blog og facebook og
vægttab og parløb dukkede der en anden tanke op, som også var afledt af
mit sidste indlæg, nemlig alle mine planer om at skaffe en træner af den ene
eller anden eller tredje slag, uden at gøre noget ved det. Så jeg besluttede
mig for rent faktisk at gøre noget ved det. JEG VIL GERNE LÆRE AT LØBE IGEN.
Tænk at kunne løbe 10 km, trække vejret, nyde naturen og have en fest
undervejs, uden at være ved at dø efter de første 2 km. SE det ville i min
verden være helt fantastisk. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Nu er jeg så heldig, at jeg kender temmelig mange dygtige
mennesker, der arbejder med træning og undervisning af den ene eller anden
slags, og jeg var ikke i tvivl om hvem jeg skulle kontakte. Så jeg sendte en
besked til søde Ulrik, som er medejer af Balance Club i Rødovre, og driver et
center der er lokalt og privatejet og med værdier og holdninger til
træningsbranchen og medlemmerne, som i bund og grund stemmer meget godt overens
med det, vi selv forsøgte at praktisere.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Og gæt engang – selvfølgelig ville Ulrik hjælpe – TAK Ulrik!
Jeg er jo ikke den letteste kunde at få inden for døren. Jeg kan kun træne hver
2. uge og jeg har altid en masse storslåede planer, holdninger og ideer, men
dog også selverkendelse nok til at vide, at det altså ikke er i næste uge jeg
løber 10 km. Ulrik har en super fed tilgang til processen og det er en
fornøjelse at blive guidet på vej af en kyndig træner. Har overlevet mit første
interval løb i tirsdags og min anden regulære løbetur i dag, har lyst til mere
og glæder mig over, at der står løb i kalenderen igen på lørdag.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">SÅ med en ven i hånden, en træner på sidelinjen, en
nyrenoveret blog med en gæsteskribent og en splitter ny Facebook side vil jeg
bare sige: KOM AN – jeg glæder mig usigeligt til at tage hul på mit, eller
skulle jeg nu rent faktisk skrives VORES nye, sunde og lettere liv – og VI
håber at du har lyst til at følge med hele vejen! <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Camilla & Gitte <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">P.S: Hvis du læste mit indlæg i sidste uge og overvejer om mit mål om en lavere vægt i denne uge er nået, så er svaret JA –
og det føles fantastisk!<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<o:p><span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"> </span></o:p></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-25297330614087048252013-10-10T12:03:00.000-07:002013-10-10T12:03:10.115-07:00<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<h2 class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"><span style="color: magenta;"><span style="font-size: x-large;">For pokker da - det er en ommer….</span> </span></span></h2>
<h2 class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"><span style="color: magenta;">For 117. gang<o:p></o:p></span></span></h2>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Man skulle jo tro, at jeg efterhånden var ved at være træt
af at gentage mig selv! Men på forunderlig vis har det rent mentalt ikke den
store effekt, at jeg nu igen for 117. gang må erkende, at vægten er løbet den
gale vej og udvalget af tøj i klædeskabet bliver mindre og mindre. <br />
<br />
Selv det faktum, at mit mangeårige mantra, om at den største størrelse i
klædeskabet er en str. 40 og der ikke må købes noget der er større, må manes
til jorden og jeg har været nødsaget til at udvide garderoben med et par nye
”elastik-kjoler” for at sikre, at jeg kan gå nogenlunde velklædt omkring på mit
nye job, har ikke fået mig til at lukke munden og kvitte min langvarige affære
med alle de umanerlig lækre (om end forbudte og virkelig dårlige) fødevarer jeg
har puttet i min mund igennem alt for lang tid.<span style="mso-spacerun: yes;">
</span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Det bliver ikke rigtig bedre af, at jeg kan kigge tilbage på
4 måneder, hvor jeg har haft alt tid i hele verden! Blev fyret og fritstillet
fra mit job i midten af maj og har først fået nyt job 1. oktober, så i 4½ måned
har jeg ikke haft en eneste undskyldning for ikke at lukke munden og lette
røven, jeg har bare ikke fået det gjort! Men nu skulle jeg selvfølgelig også
lige have ondt af mig selv over at jeg blev fyret og trøste mig med alskens
søde, bløde og lækre sager, for vi ved jo alle sammen, at det i hvert fald
hjælper at belønne sig selv med noget usundt, når man i forvejen har det
skidt….! <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Ej, det passer faktisk ikke – jeg var virkelig god i juni
måned (jeg klapper lige mig selv på skulderen), jeg trænede 4 gange om ugen,
gik lange ture hver dag og havde en fuldstændig fantastisk og virkelig dygtig
personlig træner, som jeg gerne anbefaler, hvis nogen skulle have brug for
sådan en….. Men så kom juli; Han rejste væk i 5 uger og jeg tog på sommerferie
med alle mine børn og tjaaaa – der er vel ikke så meget andet at sige, end at
det blev meget let igen at springe over, hvor gærdet var lavest. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Og efter sommerferien, ja så kom jeg ligesom bare ikke
rigtig i gang! Men til gengæld har jeg haft virkelig mange hyggelige
kaffe-aftaler, der som ofte også har involveret noget kage, mange hyggelige
fredage med rødvin og boblevand og en lækker dessert eller hyggelige
brunch-aftaler med en masse lækker mad. Og jo – selvfølgelig er der plads til
alt det, hvis man altså lever et sundt og aktivt liv ved siden af, men når man
bare kører hjem og sætter sig i sofaen for at tæske samtlige sæsoner af SATC
igennem, imens man lige kan sidde med fingrene nede i slikposen eller ”nyde” en
plade chokolade imens (tænker at det nok er begrænset hvor stor nydelsen er,
når man stort set ikke opdager at man har spist hele pladen, før man er
forundret over, at den er væk), ja så bliver det med tiden temmelig svært at
forbrænde alle de kalorier der kommer ind. Og hvis man har bare en smule
indblik i hvordan kroppen virker, må jeg nu erkende, at jeg har spist nok ”mad”
til at overleve 2-3 hårde vintre i stenalderen, hvor det er småt med føde og
man ikke kan være sikker på at få mad hver dag! <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Desværre er det her ikke stenalderen, og vi kommer vist ikke
til at mangle mad lige med det første, og i virkeligheden er det vist heldigt
nok. For i en alder af 37 (i hvert fald en uge endnu) ville jeg være temmelig
gammel, hvis ikke på grænsen til halvdød, og med det fødeindtag jeg har haft
igennem de sidste 2 år, ville jeg formentlig have stort set alle de andre
beboere i min klan på nakken, fordi der stort set ikke havde været noget mad
tilbage til dem. Så jeg glæder mig alligevel over, at vi lever i det 21.
århundrede, at Netto næsten har åbent i døgndrift og jeg helt selv kan vælge
hvornår jeg vil spise og hvad jeg vil spise. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">For i sidste ende er det hver dag vores eget valg, hvad det
er vi spiser og hvorfor vi spiser det. Vi lever i et meget oplyst samfund, som
på ingen måde har lagt skjul på, hvad det er der gør os tykke – eller hvordan
vi taber os igen. Der kommer sågar en ny slankekur hver måned, hvis man altså
følger med i den slags, og vi vælger selv hvordan vi vil passe på vores krop.
Desværre har nogle af os tendens til at drukne os i maden, når alt det andet
der foregår i vores liv bliver for svært eller uoverskueligt, eller når vi får
skabt en afhængighed af noget, som vi føler vi kan gemme os i. I virkeligheden kan
det sammenlignes med en afhængighed på lige fod med stoffer eller alkohol – og
så må man jo glæde sig over, at det dog trods alt bare er mad. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Jeg har hver dag en ny plan! En plan om at finde en ny
personlig træner (den gamle er desværre for dyr…), en løbecoach, en diætist
eller en ”kontrollant” – én jeg skal stå til regnskab overfor – men hvorfor? Fordi det inde i mit hoved er løsningen på mit "problem". Men
den eneste jeg skal stå til regnskab overfor er i sidste ende mig selv! Det er
mit liv og min krop og jeg skal bo i den resten af mit liv, og jeg vil virkelig
gerne have at den er sund og rask – så uanset hvor mange penge jeg betaler
andre for at motivere mig, nytter det jo ikke noget, hvis jeg ikke selv finder
min motivation (og jo Jesper – jeg stjæler dine ord, for jeg kunne ikke have
sagt det bedre selv)! <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Tro mig – der hænger for usandsynligt mange penge motivation
inde i mit klædeskab, men det er ikke nok. Jeg booker mig til 817 holdtimer i
fitnesscentret når jeg har børnefri (og glemmer at komme), men det er ikke nok.
Jeg laver dagligt nye planer i mit hoved for hvad jeg skal spise og hvad jeg
bestemt IKKE skal spise, men det er bare ikke nok. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Men nu må nok være nok – jeg må lukke min mund og lette min
røv, hvis den da kan komme op af sofaen – og jeg, af alle mennesker, burde
vide, at resultaterne ikke kommer flyvende ind af vinduet om natten imens jeg
sover (selv om det nu ville være rart, hvis det var så let)! </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">så jeg må finde motivationen i mig selv og jeg må have et mål – og
det første mål må være, at jeg næste torsdag ikke vejer helt så meget som jeg
gjorde i dag. Se det er da til at forholde sig til!<o:p></o:p></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzVOaEJSlOvMyb0ut1TStey4R21MGi5GVU6HEaLnx_oymZ2Ilf3vDOQ035Ze9uu2FmF-ecNOQybWyfyRJpM-yJPQGfQQNqJyYr_oX97aqxhSHb3LEpuEhg1_xFkR1D1h5PSv6adq-Oz6eA/s1600/Oktober+2013+383.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgzVOaEJSlOvMyb0ut1TStey4R21MGi5GVU6HEaLnx_oymZ2Ilf3vDOQ035Ze9uu2FmF-ecNOQybWyfyRJpM-yJPQGfQQNqJyYr_oX97aqxhSHb3LEpuEhg1_xFkR1D1h5PSv6adq-Oz6eA/s320/Oktober+2013+383.JPG" width="240" /></a></div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Jeg har ikke længere én men hele 4 skønne bikinier fra BLUE
GLUE og det ville nu alligevel være fuldstændig fantastisk, hvis jeg kunne tage
dem på til sommer, og jeg tror at det må være mit langsigtede mål. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"></span> </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhg5BOJcQeK9gpkkIJhC_kuxB2zYKmkx_M6lPgts0XDPZu09kqZ9yTHZjoapuZcc2DZxINWfxDitdF9ImVM1TGx717jnXZOOJrHH8V7jnu4V75UKN7iWcord-yj-00C9W-JTzTc4i6wanUW/s1600/Oktober+2013+386.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhg5BOJcQeK9gpkkIJhC_kuxB2zYKmkx_M6lPgts0XDPZu09kqZ9yTHZjoapuZcc2DZxINWfxDitdF9ImVM1TGx717jnXZOOJrHH8V7jnu4V75UKN7iWcord-yj-00C9W-JTzTc4i6wanUW/s320/Oktober+2013+386.JPG" width="240" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"><o:p></o:p></span> </div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">I mellemtiden tror jeg, at jeg vil finde på nogle bedre
fritidsinteresser end at drikke latte og spise kage – f.eks. kunne jeg jo
stramme op og passe min blog, eller kaste mig over den bog jeg har planer om at
skrive, og måske jeg også fra tid til anden skulle sørge for at besøge mit
fitnesscenter</span>! <o:p></o:p></div>
<h4>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span></h4>
<br />
<h4 class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="background-color: white;"><span style="color: magenta;"><span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">Og sig til hvis du vil med, for jeg vil meget gerne have
selskab ;-)</span> </span></span></h4>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"></span> </div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_gBpfFU3hA2dfoY2rJJjTimsgoV2ifYNfa-CF4_7abXLgU-VbFpUon47iJ17iiNWyP4-T4aJfF_iAyDHxF4CtaJuHoJ_aH99RuWCryzwLEGvbBq6XSw5Lt1A_mxA4_nkaPx5iLzIea84G/s1600/Oktober+2013+388.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi_gBpfFU3hA2dfoY2rJJjTimsgoV2ifYNfa-CF4_7abXLgU-VbFpUon47iJ17iiNWyP4-T4aJfF_iAyDHxF4CtaJuHoJ_aH99RuWCryzwLEGvbBq6XSw5Lt1A_mxA4_nkaPx5iLzIea84G/s320/Oktober+2013+388.JPG" width="320" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJVXORBR1lJ4Yfhf1PMVuVrv0ImD7zmCXxfxop0LwDMaS-6IQkl-engHxKGpR7dmSOui-mKKrq5-dV5mxvgN2IJVuAhAL3QMG70k5usneDRzMA8mj0Qjg5QoVLTwwro3UUS-Tid7wJKbVh/s1600/Oktober+2013+387.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhJVXORBR1lJ4Yfhf1PMVuVrv0ImD7zmCXxfxop0LwDMaS-6IQkl-engHxKGpR7dmSOui-mKKrq5-dV5mxvgN2IJVuAhAL3QMG70k5usneDRzMA8mj0Qjg5QoVLTwwro3UUS-Tid7wJKbVh/s320/Oktober+2013+387.JPG" width="320" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;"><o:p></o:p></span> </div>
<span style="font-family: Georgia, "Times New Roman", serif;">
</span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-66264928003384638992013-05-13T10:12:00.001-07:002013-05-13T10:12:37.080-07:00Alt for mange gøremål, mor til 3, karrierekvinde, mad-junkie, kronisk dårlig samvittighed og træt, træt, træt….. <span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
Jeg må have luft, have lettet mit hjerte, have et klap på
skulderen og have at vide, at det hele sg er ”godt nok”…. Bare et lille bitte
klap, et knus og et kram, et smil og en hjælpende hånd – men hvornår må man
smide håndklædet i ringen? Hvornår er det nok? Hvornår må man indrømme at man
har ”taget munden for fuld”?<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Hvornår er
det ok at synes, at det har været op af bakke så længe, at man ikke ved hvordan
det føles når det går nedad igen?? <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Tænker en del over hvor vigtigt det er hele tiden at bevise,
at vi kan det hele. At det er stærkt og sejt at kunne klare sig selv, som
overskuds-agtig alenemor, karrierekvinde, en god veninde, en betænksom ven, en
omsorgsfuld datter og en kærlig mor, som forgangsbillede for mine børn. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Ingen har sagt det skal være let, og jeg yder gerne en
ekstra indsats for at få alting til at hænge sammen (guderne skal vide at det
ikke er en dans på roser at være alene med 3 børn på 5, 7 og 10 år og samtidig
forsøge at passe et job der kræver min. 40+ timer om ugen), men nogen gange når
man bare til et punkt, hvor det hele ligesom bare er nok, og man alligevel ikke
helt kan se vejen ud derfra hvor man er. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg har mit liv fyldt med skønne, dejlige og vidunderlige
mennesker; De dejligste, kærligste og mest omsorgsfulde børn (det tager jeg
lige æren for….), den sødeste familie – mine forældre der altid er klar til at
give en hjælpende hånd – de dejligste veninder, jeg altid kan ringe til og som
står klar med et lyttende øre og et kram, når det er nødvendigt, og nogle helt
vidunderlige kollegaer der søger for, at det er en udpræget fornøjelse at gå på
arbejde hver dag. Og jeg er dybt taknemmelig over det hele…. Men til tider
føles det nu alligevel som om jeg er temmelig alene i verden. Som om det hele
handler om praktiske opgaver og arbejde, som om der aldrig er timer nok i
døgnet, som om jeg er verdens sureste mor, der kun kan skælde ud og som
medarbejderen der aldrig lever helt op til de forventninger der er på
arbejdspladsen fordi jeg konstant er bagud med mit arbejde! <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Nu sidder du muligvis og tænker hvad pokker det her har med
mad og træning at gøre, og hvorfor pokker jeg pludselig bliver så rørstrømsk på
min blog…. Det skal jeg sige dig; Jeg har igennem de sidste 21 måneder magtet
at tage ikke færre end 20 kg på! Det er med lidt god vilje 1 kg om måneden. Indrømmet
– jeg var meget slank inden det gik galt, og måske havde det været ok med 4-5
kg udenpå – men 20 kg… Jeg var nær faldet død ned af vægten i morges. Ja ja jeg
ved det godt, man skal ALDRIG veje sig om mandagen, men come on – 20 kg!!<strong><em> <span style="background-color: #ea9999;">NU MÅ
DET SIMPELTHEN VÆRE NOK – MEN JEG VED IKKE HVORDAN JEG SKAL STOPPE DET!</span> <o:p></o:p></em></strong></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">JA, jeg ved det – det har jeg sagt de sidste 8 måneder – men
det er åbenbart lettere sagt end gjort! Der er hele tiden en undskyldning for
ikke at kunne finde overskud til træning og den gode mad…. Ikke fordi der er
noget som helst der bliver lettere af at gumpen er for tung og jeg kører træt
kl. 16 om eftermiddagen, men jeg er blevet en ”mad-junkie”…. Sådan en der har
brug for mad og slik og kager stort set hele tiden! Sød og fed mad og helst i
en mere eller mindre lind strøm, så jeg slipper for at mærke mig selv og min
krop og mine følelser. Jeg kan glæde mig over, at jeg aldrig har fundet på at
ryge eller tage stoffer eller noget andet vanvittigt, for så ville jeg have
været helt i hegnet. Når man kan blive så afhængig af mad, som jeg føler mig
lige nu – tør jeg slet ikke tænke på, hvad der var sket hvis det var noget
andet, der havde fanget min opmærksomhed. Jeg laver store tiltag hver eneste
uge, ligger planer for både kost og træning og involverer mig i det ene
væddemål efter det andet, for så at lande i mit hul 2-3 dage senere. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Men det er som om, at det bliver sværere og sværere at gemme
alle følelserne væk i maden, at ensomheden og tristheden til tider er så
overvældende, at tårerne bare kommer helt af sig selv. Ofte på nogle ganske
upassende tidspunkter og over nogle helt banale ting, som der absolut ikke er
grund til at græde over, og jeg er klar over, at jeg må gøre noget nu – må redde
mig – finde ud af, at det er ok bare at være mig, at jeg gør det godt nok som
det er. At jeg er den bedste mor jeg kan være, at jeg yder alt hvad jeg kan på
mit arbejde – og at de (forhåbentlig) godt ved det – at jeg er en god nok
veninde og at min familie godt ved, hvor meget jeg elsker dem<span style="background-color: #ea9999;"><span style="background-color: white;">!</span><strong><em><span style="background-color: white;"> </span>OG AT MADEN IKKE
HJÆLPER PÅ NOGET SOM HELST – MEN AT ALT DEN DÅRLIG MAD, FAKTISK BARE GØR DET
HELE ENDNU VÆRRE!!!</em></strong></span> <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Skal du have ondt af mig nu?? Næ – det var faktisk ikke
hensigten med dette indlæg. Jeg tror bare at jeg gerne vil sige til alle de
skønne, dejlige og helt fantastiske enlige mødre jeg kender (og det er nu
alligevel en del når jeg sidder og tænker over det), og alle Jer andre; At det
er ok at være sårbar og føle sig en lille smule uduelig og håbløs, at have opvask
stående og alt for meget vasketøj og lidt for mange nullermænd i hjørnerne. Men
det er simpelthen ikke ok at give slip på sig selv, at glemme sig selv og
glemme at gøre gode ting for sig selv – for hvis ikke du er glad, hvordan kan
du så forvente at dine børn er det?? Og lur mig om ikke det gode humør og
lysten til at gøre gode ting, følges med den gode mad, gåturen i den friske
luft og den bog på hylden du endnu ikke har fået læst, fordi du sad med
fingrene nede i slikposen og så tv i stedet for…. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så hvis du er én af dem der kender mig rigtig godt, og synes
at det er lidt for længe siden du har fået en SMS-besked fra mig – så er det
formentlig din tur til at skrive og spørge hvordan jeg har det! Og hvis du
synes jeg er lidt for længe om at svare, så skal du bare vide, at du ikke er
glemt – men at jeg har travlt med at spise, og derfor ikke kan SMS' samtidig ;-)
<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><strong><em><span style="background-color: red;"><span style="background-color: white; color: red;">PAS PÅ DIG – DE ER INGEN ANDRE DER GØR DET! <3</span> <o:p></o:p></span></em></strong></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"></span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<o:p><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"> </span></o:p></div>
<h2>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span></h2>
Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-46762400939410178132013-01-31T13:40:00.000-08:002013-01-31T13:40:43.235-08:00Fanget i madhelvede..... LUK MIG NU FOR FANDEN UD!
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Kender I det, når man pludselig befinder sig midt i noget,
man for det første ikke rigtig havde set komme og for det andet egentlig ikke
ved hvordan man skal komme ud af igen? Sådan har jeg det lige nu – bortset fra,
at jeg godt kunne have regnet ud at det ”ville komme” hvis jeg ikke stoppede
op, og faktisk også godt ved hvordan jeg skal komme ud af det, hvis jeg får
taget mig sammen og sadlet om. Men jeg har hele tiden en ny undskyldning for at
lade være. Ikke nogen særlig gode undskyldninger, tværtimod er de faktisk alle
sammen så håbløse og uden substans, at de efterhånden minder alt for meget om
alle de dårlige undskyldninger jeg selv har lagt øre til i tidens løb…. <o:p></o:p></span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg ved ikke engang helt hvordan det startede (eller måske
gør jeg, men jeg tror bare jeg prøvede at ignorere det faktum, at jeg kunne
blive så ligeglad med min mad, når jeg ikke var gravid eller for den sags skyld
i puberteten), men som det altid er med mig, gør jeg alting helt ekstremt. Der
er ligesom ikke rigtig nogen mellemvej, og selv om jeg bliver ved med at sige til
mig selv, at det er den jeg skal finde (altså mellemvejen) for at kunne skabe
balance, begynder jeg efterhånden at tvivle på, om det nogen sinde lykkes at
finde den. Fødselsattesten siger 37 år, og når jeg på nuværende tidspunkt
stadig ikke har formået at finde det bløde alternativ på ”midten”, tja så skal
jeg nok til at lægge mig i selen, hvis jeg nogen sinde skal finde derhen. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Faktisk ved jeg godt hvordan det startede, jeg fik nyt job,
satte mig ned på en kontorstol, tog bilen til jobbet og bildte mig selv ind, at
jeg absolut ikke havde tid til at træne. Ugerne med børn er alt for hektiske,
og uden at lyve er der altså ikke tid til at frekventere fitnesscentret, men
hvem siger så lige at træningen absolut skal foregå der?? Som tidligere hold-
og Les Mills instruktør bugner skabet af trænings-dvd’er, jeg kender 1 mio.
øvelser jeg kan lave herhjemme på mit stuegulv og så har jeg så meget udstyr herhjemme,
at jeg hurtigt ville kunne gøre enhver fitness-entusiast små-misundelig. Og når
jeg ikke har børnene hjemme, tja så var ”forklaringen” i lang tid, at jeg jo
også skulle passe mine veninder og at vist også altid lige var noget arbejde
der skulle være styr på. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"></span> </div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4I8ZJk1nkAn6eLLdSDF-bU0Dyu3hGwk7M6BiG7FZg06Ttltt_d6SsQBewOIL6YAC9UAwvcPwBUTClUN5wNYlfjXYzvjRS67qMgXOz12C7cgGeOJ_qytkcWrC3apTGBCn-XDaZNV_N_Xxs/s1600/2011+-+aug+2012+600.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4I8ZJk1nkAn6eLLdSDF-bU0Dyu3hGwk7M6BiG7FZg06Ttltt_d6SsQBewOIL6YAC9UAwvcPwBUTClUN5wNYlfjXYzvjRS67qMgXOz12C7cgGeOJ_qytkcWrC3apTGBCn-XDaZNV_N_Xxs/s320/2011+-+aug+2012+600.JPG" width="213" /></span></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<o:p><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"></span></o:p> </div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Og som det så er med så mange andre ting i mit liv, gør jeg
jo ikke noget ”halvt”, så manglende træning og ikke mindst søvn, trickede den
søde tand, som lynhurtigt skabte en ”afhængighed”, som nu i 5 måneder har
betydet, at jeg på ingen måde har kontrol over min mad eller indtag af søde
sager. Faktisk føler jeg mig besat af ”mad-monstret” som dikterer, at jeg glad
og gerne skal fylde søde sager, kager, slik, chips, chokolade og alverdens
dårlig mad i munden. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Min krop er tung og træt, angrebet af et temmelig svært
tilfælde af appelsinhud (hvem fanden har opfundet det???), jeg bliver ramt af ”småskader”,
har hudproblemer og er vist også ved at tabe håret (der går vist et par år
inden jeg bliver rigtig skaldet, men med den fart jeg fælder, er jeg bange for
at der er en potentiel risiko for at det rent faktisk sker). Der er absolut
intet tøj i klædeskabet der passer – altså med undtagelse af de 10 par
strømpebukser og de 20 bluser i over-size jeg har købt i løbet af vinteren – og
det med at genoptage min træningskarriere virker som en fuldstændig uoverskuelig
opgave. Så i stedet for bare at lette røven og gøre noget ved, har jeg taget
mig selv i hele tiden at lægge planer for, hvor vigtigt det er med det rigtige
tøj og udstyr og langsigtede planer for, hvor jeg skal nå hen og hvordan jeg
skal nå derhen og jeg skal også helst have involveret en masse mennesker, så
jeg får lavet nogle aftaler jeg skal leve op til! Men er jeg kommet afsted? Nej
– jeg sidder stadig i sofaen med mine chokolade-bon-bons og føler mig en lille
smule tykkere hver dag. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jamen herregud – jeg kalder mig selv kostvejleder – jeg har
levet af at hjælpe andre med deres træning og deres vægttab – Jeg har udviklet
mit eget kostkoncept - jeg ved jo præcis hvad det er jeg skal gøre – og hjælper
glad og gerne andre ud af madhelvede – så skulle jeg ikke bare se at hjælpe mig
selv og droppe alle undskyldningerne?! <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Det ville være vidunderlig at kunne skrive, at det så er
planen nu….. og så samtidig vide at den ville blive effektueret fra i morgen!
Men det er faktisk planen, det har det været de sidste mange måneder, det er
bare ikke sket. Hvorfor? Jeg ved det ikke, men jeg ved at det er for let at
tage det dårlige valg igen og igen. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Skal du have ondt af mig – NEJ, lad være med det, jeg har
ikke skrevet det her indlæg for at få medlidenhed og opmuntrende tilråb, jeg
tror bare jeg prøver at fortælle, at det der med mad og overvægt ikke altid er
let at forklare, at det ikke giver mening og at det stjæler alt for meget tid
og opmærksomhed. <o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg ved dog, at hvis jeg ikke skal gå rundt i strømpebukser
og over-size trøjer hele sommeren, så er det på tide at komme i gang. For der
bliver ikke købt mere tøj! Jeg har skabet fuld af det mest fantastiske tøj og
jeg er temmelig sikker på at det meget gerne vil luftes snart….</span> <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLA4mQpvUJzkP0KmCZjaWqArnaRuW0Ivrxv6wCkHYnDLXJ2idQu4KqifGptJfJobdi6rfrV5IQiPuv3vPnEzr1sYsB6GD0gHEX8Enci_j7UAHWfVASwTUBwTuUpdxBqav_CubZBLlzziGg/s1600/2011+-+aug+2012+670.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjLA4mQpvUJzkP0KmCZjaWqArnaRuW0Ivrxv6wCkHYnDLXJ2idQu4KqifGptJfJobdi6rfrV5IQiPuv3vPnEzr1sYsB6GD0gHEX8Enci_j7UAHWfVASwTUBwTuUpdxBqav_CubZBLlzziGg/s320/2011+-+aug+2012+670.JPG" width="320" /></a></div>
Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-12458890762892895912012-10-11T10:58:00.001-07:002012-10-11T11:10:23.483-07:00Det er en ommer....... <span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Hold
nu k… det er længe siden jeg har skrevet noget her! </span><br />
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;"></span><br />
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Rent faktisk er det præcis
11 måneder siden i dag, at jeg sprang i Furesøen iført six-pack og Blue Glue
bikini ;-) </span><br />
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;"></span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjN9bqOKKMq8ZlsAHbMF-RqqvsbFJOMYy_CbpGdIRoQJkeK-bB8WC9Tb48rtVsoALpJ301IrRg3jIJA9zSjW0BMEb86EhHmGE17koHBkxNXXmZMKU_XOoNuLuOeq8VGTxJO591NXA9_2NeV/s1600/Fures%C3%B8ren+november+2011.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="241" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjN9bqOKKMq8ZlsAHbMF-RqqvsbFJOMYy_CbpGdIRoQJkeK-bB8WC9Tb48rtVsoALpJ301IrRg3jIJA9zSjW0BMEb86EhHmGE17koHBkxNXXmZMKU_XOoNuLuOeq8VGTxJO591NXA9_2NeV/s320/Fures%C3%B8ren+november+2011.jpg" width="320" /></a></div>
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;"><o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Det
har været nogle meget turbulente 11 måneder, der er sket en masse, som jeg vist
ikke har brug for at udpensle på ”åben skærm”, men lad os bare konstatere, at
der er blevet slugt temmelig mange kameler, som er blevet skyllet ned med
rigelige mængder Marabou chokolade, mine gode venner ”Ben & Jerry” og
spandevis af Latte på min yndlingscafé i Vanløse – Café Phister. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Det
betyder, at min six-pack er forsvundet (hvem fanden har lånt den??) og at jeg igen
er blevet temmelig rund i kanterne….. Giver kamelerne skylden! Pokkers kameler…..De
kunne sg da godt lige have tømt puklerne for vand inden de landede på mine
sideben ;-) <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Så
nu er vi her igen…. For 117. gang, men uden personlig træner (det er jo mig
selv…) og uden kostplaner (for jeg har jo udviklet mit eget kostkoncept) og
uden tidsbegrænsninger og regler og faste træningstider. <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">For
der er sket det fantastiske at jeg har fået nyt job. Rent faktisk VERDENS
BEDSTE JOB!! Og jeg er så glad, som jeg ikke har været i flere år….. Det lyder
måske lidt tosset, at et nyt job kan afstedkomme så megen glæde, men udover at
jobbet i sig selv er fuldstændig fantastisk, har jeg fået de sødeste kolleger
og en chef, som i den grad værdsætter mine kompetencer, giver mig frihed under
ansvar og stoler på at jeg løfter de opgaver han giver mig, og det er meget
længe siden jeg har følt mig så meget i live! Så jeg er glad og taknemmelig og
det er meget tæt på at jeg klapper hver morgen på vej til arbejde </span><span style="font-family: Wingdings; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-font-family: Cambria; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-char-type: symbol; mso-hansi-font-family: Cambria; mso-hansi-theme-font: major-latin; mso-symbol-font-family: Wingdings;"><span style="mso-char-type: symbol; mso-symbol-font-family: Wingdings;">J</span></span><span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;"> <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Men
det betyder også, at der nu er meget begrænset tid til træning…. Hver 2. uge er
jeg alene med mine 3 helt vidunderlige børn og med et fuldtidsjob oven i
hatten, er der ikke tid til træning! JO, jeg ved godt at jeg kan træne hjemme i
stuen om aftenen, og det lykkes sikkert også på et tidspunkt, men indtil videre
er første skridt på vejen at finde cyklen frem – det betyder i det mindste (hvis
det lykkes….), at jeg får cyklet 20 km om dagen, hvilket vel også kan betragtes
som en form for træning, hvis jeg træder til undervejs ;-) <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Jeg
har ikke lagt en plan, det er svært at skille mig af med mine nye venner, også
selv om jeg ved hvor dårlige de er for mig! Men jeg ved at jeg lige om lidt
lander der, hvor jeg har lyst til at kaste det hele i skraldespanden, give
sukkeret fingeren og finde min six-pack frem igen… De sidste 11 måneder har
kostet +13 kg – så det er en OMMER! Forfra én gang til – men den her gang skal
det gøres ordentligt, mens jeg spiser en masse dejlig og ORDENTLIG mad og føler
mig mæt og glad og har masser af overskud! <o:p></o:p></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Cambria","serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%; mso-ascii-theme-font: major-latin; mso-hansi-theme-font: major-latin;">Nu
er det sagt højt – og med fare for, at én jeg kender boykotter sin nye kostplan
og beslutter, at man ikke kan stole på mig – må jeg konstatere, at jeg i bund
og grund bare er et menneske, som bruger min mad på den virkelig dårlige måde,
når det med følelser bliver alt for svært, men jeg skal nok få vendt skuden, få
klemt mig ned i den lille sorte og ligne en million når jeg skal til min første
firmafest ;-) <o:p></o:p></span></div>
Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-89724443692528626822011-11-05T09:07:00.000-07:002011-11-05T09:32:17.072-07:00Lara Croft - here I come!!<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6n5hddxyHIetsp7-3O5c3BPMG0uClz9s6Gl18s-7cNb-Ti211U-rYJuqFXm6SSoiSBCjyH4WgR-C_W0oxZoooLAqPHEgR4JIcAgMCxyrQIcpUYSdksWOQh8wXMVbb20ih7ETwq02G0lVX/s1600/378048_261221817257738_187639381282649_729401_1827459278_n.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="212" ida="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi6n5hddxyHIetsp7-3O5c3BPMG0uClz9s6Gl18s-7cNb-Ti211U-rYJuqFXm6SSoiSBCjyH4WgR-C_W0oxZoooLAqPHEgR4JIcAgMCxyrQIcpUYSdksWOQh8wXMVbb20ih7ETwq02G0lVX/s320/378048_261221817257738_187639381282649_729401_1827459278_n.jpg" width="320" /></a></div><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så er der liv igen :) Har brugt de sidste par måneder på, at vænne mig til mit nye singel liv, sluge et par kameler eller fire, og finpudse formen inden min bikini-optræden! </span><br />
<br />
<div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så nu er jeg klar til at tage kampen op med Lara Croft. Man må som regel ikke rose sig selv (længe leve janteloven), men jeg vil nu give mig selv et skulderklap alligevel, jeg har opnået det her på egen hånd, ingen har gjort det for mig og jeg er i mit livs form. Fødselsattesten siger 36 (i sidste måned), men jeg har det bedre og ser bedre ud end jeg gjorde for 10 år siden - og at jeg samtidig er mor til 3 fantastiske børn er jo intet mindre end vidunderligt! </span></div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwHXeWeSi3KbiojmctTPg0z06PUTd4IIMqXto0Qkix6v1Uv6YCmmeP6ZifInDtIPuh2y-Zmr0N0DJklD6Cfnz4wqBzcBKJS_phG4iG80HJXtcWiqeUS0VhPtb-gD9gLjfT6KAd8uiFtwOC/s1600/DSC_0147+copy+logo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" ida="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiwHXeWeSi3KbiojmctTPg0z06PUTd4IIMqXto0Qkix6v1Uv6YCmmeP6ZifInDtIPuh2y-Zmr0N0DJklD6Cfnz4wqBzcBKJS_phG4iG80HJXtcWiqeUS0VhPtb-gD9gLjfT6KAd8uiFtwOC/s320/DSC_0147+copy+logo.jpg" width="284" /></a></div><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Annoncerede i sidste indlæg efter en fotograf, og han meldte sig på banen kort tid efter! En gammel bekendt, som oven i købet har været min kæreste engang for 18 år siden, da jeg flyttede til København. Han har startet <a href="http://www.battling.dk/">http://www.battling.dk/</a> og tager nogle temmelig fantastiske billeder!! Jeg er i hvert fald begejstret!! </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"></div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så onsdag i denne uge var den store "foto-shoot-dag", og hold op hvor var det fantastisk! Dagen startede hos min søde veninde Mie der er indehaver af Salon Delux (<a href="http://www.salon-delux.dk/">http://www.salon-delux.dk/</a>), hvor søde Rasmus sørgede for "Lara Croft" frisure, og jeg følte mig som en super-star da jeg gik derfra - TAK RASMUS!! </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Line har doneret den sagnomspundne Blue Glue Bikini <a href="http://www.bluegluebikini.dk/">http://www.bluegluebikini.dk/</a> og havde lånt mig nogle forskellige, så jeg poserede i adskillige bikinier, træningstøj og den "lille sorte", inden dagen sluttede af med en tur i <a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6PSQlgQfiomzmn3ntzqHQaDjNK6_w6GcVLaDF0X9l325zduBnBRAxBD16O929rVY6XYP6DBAWXknSZ3-VnkZAtLlclKLQxzcBMszkYiBwMVWpIknit0BXHwBg1AF5iGiAo7TmiuLrNDdt/s1600/Fures%25C3%25B8ren+021111.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; cssfloat: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="132" ida="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6PSQlgQfiomzmn3ntzqHQaDjNK6_w6GcVLaDF0X9l325zduBnBRAxBD16O929rVY6XYP6DBAWXknSZ3-VnkZAtLlclKLQxzcBMszkYiBwMVWpIknit0BXHwBg1AF5iGiAo7TmiuLrNDdt/s200/Fures%25C3%25B8ren+021111.jpg" width="200" /></a>Furesøren... Havde i et svagt øjeblik lovet at hoppe i vandet i min nye bikini, upåagtet hvornår på året jeg nåede i mål - og havde besluttet mig for at holde ord - så der var ingen vej udenom, jeg måtte en tur i vandet :) Kan afsløre, at det var en temmelig kold fornøjelse - men samtidig super fedt - og når man sådan har en fotograf med, er det ikke altid nok at hoppe i en enkelt gange.... Så jeg måtte i baljen ikke mindre end 3 gange!! </span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Har dog ingen planer om at slå mig ned som vinterbader - jeg frøs så meget resten af dagen, at jeg måtte sidde med jakke på inde på mit kontor, selv om der var tændt for varmen ;) Så den aktivitet lader jeg andre om! </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg må vist endnu engang sende en tak til mine forældre, for mine fantastiske gener, som responderer så fantastisk på min træning.... Umiddelbart ville det jeg har opnået de sidste måneder have krævet et uatal af styrketræningstimer, og mange, mange cardiotimer, men jeg har bare "druknet" mig i Bodypump-, Bodyattack- og BodyFlow timer samt et par løbeture ind imellem - og formentlig i en noget større mængde end den almindelige fitness-udøver ville overkomme, men dog alligevel. Så jeg må være levende bevis på, at holdtræning i den grad kan flytte kroppens fysiske form, hvis du vel at mærke hele tiden udfordrer dig selv og dine mentale grænser. Udbyttet af dine Pump-timer er hvad du selv gør det til. Hvis du altid løfter den samme vægt i alle øvelser, bliver du ikke stærkere og udfordrer ikke dig selv, så kroppen vænner sig til den mængde træning du laver! Så gør noget godt for dig selv og tag lidt ekstra vægt på næste gang - det betaler sig ;-) </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">" Man ved ikke hvad man kan - før man har gjort det" - mit nye mantra, som jeg har tænkt mig at holde fast i.... og så har jeg også besluttet at holde fast i min "nye" krop - den er helt fantastisk og det føles fedt at bo inden i den! </span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxjSR7hipt2Kniaj8yf7_tU-6CpHWS_SL2IC4eWvlTPepiRTHTR-nFbpQDWXD4uHskQjrnhPmlZ-aSj8HbUszwGKFHrThlTEbYbjy8GPcbufEexmGLrc9At6N_jqRXK37ykT-GN5HiAsJ2/s1600/DSC_0164+copy+logo.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="251" ida="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhxjSR7hipt2Kniaj8yf7_tU-6CpHWS_SL2IC4eWvlTPepiRTHTR-nFbpQDWXD4uHskQjrnhPmlZ-aSj8HbUszwGKFHrThlTEbYbjy8GPcbufEexmGLrc9At6N_jqRXK37ykT-GN5HiAsJ2/s320/DSC_0164+copy+logo.jpg" width="320" /></a></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Forude venter nu oplevelser og nye eventyr - overvejer at sende en ganske særlig person et takkekort til jul - det er jo trods alt i sidste ende hans skyld, at jeg langt om længe nåede i mål.... også selv om det ikke lige var sådan her jeg havde forventet at det skulle lykkes! </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: Trebuchet MS;">Nu skal jeg ikke blive alt for sentimental, men må lige bruge 2 linjer på for det første at takke alle de ganske særlige mennesker jeg har i mit liv, jeg er dybt i mit hjerte taknemmelig for alt jeres støtte og opbakning igennem alt det der sker, og også en tak til alle de søde mennesker jeg møder på min vej (særligt i Dansk Fitness), som kommer med opmuntrende udsagn og positive tilkendegivelser - det betyder så meget, og jeg bliver glad når jeg opdager, at I rent faktisk følger med på min blog - så TAK!</span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: Trebuchet MS;">Håber at I alle yder en lille smule mere, næste gang i står i træningscentret - husk - du er den eneste der kan gøre en forskel.... </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><span style="font-family: Trebuchet MS;">Knus herfra </span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"><br />
</div><div class="separator" style="clear: both; text-align: left;"></div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><br />
</div><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><br />
</div>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-35617507323737704192011-09-11T11:39:00.000-07:002011-09-11T11:39:10.799-07:00<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="background-color: magenta; font-size: large;"><strong><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><span style="background-color: white; color: magenta;">Jeg e</span><span style="background-color: white; color: magenta;"><span style="background-color: white; color: magenta;">r</span> I live… tilbage knivskarp og mere trimmet end nogen sinde før!! </span></span></strong></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Opstanden fra de døde – er vist den beskrivelse der passer bedst lige nu, både med hensyn til bloggen, som nu har ligget død i 4 måneder, og med hensyn til mig selv og mit liv! </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Livet byder nogle gange på uventede udfordringer, nogle sjovere end andre og til tider så uventede og overraskende, at vi får trukket tæppet væk under os. Sådan en situation stod jeg i for 4 uger siden, da jeg blev ramt af det ultimative budskab at: Min mand ville skilles! Han ville ikke længere bo sammen med mig, være en del af vores fælles liv, eller på nogen måde have en fælles fremtid med mig. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg var på ingen måder forberedt! Var netop vendt hjem efter 14 dage i Norditalien, hvor vi havde været på bilferie med alle vores vidunderlige børn, og jeg havde ikke den fjerneste ide om, at det liv jeg kendte på godt og ondt var ved at slutte… </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Men det gjorde det, en traumatisk fredag eftermiddag og jeg kunne ingen ting gøre ved det. Måtte bare tage imod beskeden, forholde mig til den og se til, mens hele det liv jeg elskede og følte mig tryg i, på et split sekund ændrede sig. </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg druknede mig i selvmedlidenhed og træning, glemte at spise, fik sovet ganske lidt og havde en krop i konstant alarmberedskab, på grænsen til sammenbrud som følge af konstante humør-svingninger fra den ene yderlighed til den anden. Fra dyb melankoli - overbevist om, at jeg på ingen måde kunne komme videre i livet, uden den mand jeg elskede så højt, til total optur over udsigten til at kunne ”genvinde” mit liv, slippe for diskussioner om vasketøj og praktiske opgaver og ”bestemme selv”!</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Der er nu gået 4 uger, jeg er stadig midt i processen og der er ingen tvivl om, at der er lang vej igen. MEN jeg ved at det hjælper mig at skrive, jeg elsker at skrive og jeg har derfor besluttet, at jeg må genoplive min blog, dog med et lidt andet forkus… <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>for nu er det ikke længere rejsen mod drømme-kroppen det kommer til at handle om – JEG HAR NEMLIG NÅET MIT MÅL!! </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Som følge af de sidste 4 ugers op og nedture – overdrevne træning og mangel på mad, nåede jeg i mål… <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Og det føles fuldstændig fantastisk!! Jeg kan på ingen måde anbefale metoden til andre, men der er ingen tvivl om, at jeg lige nu står knivskarpt og mere trænet og trimmet end nogen sinde før!! Jeg lover, at der kommer billeder snarest (skal bare lige have skaffet en fotograf…), men hvis du løber ind i en der kender mig, vil de med garanti bekræfte, at jeg uden antydningen af tvivl har nået mit mål! (OK – jeg mangler måske stadig at fremtrylle min six-pack, men med lidt held dukker den formentlig også op ganske snart)! </span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg kan derfor se frem til, at jeg på grænsen til noget der minder om ”vinter-badning” skal indvie min Blue Glue Bikini ;) Den er ikke valgt endnu, men det bliver den inden længe, og SØDE LINE – jeg stiller gerne op til en fotosession ved stranden med min nye bikini i efterårsvejret! For udover, at du har stillet bikinien på højkant, er det i meget høj grad, dine fantastiske timer, der hjælper mig med at slå hjernen fra og overleve i alt det kaos der hersker lige nu! </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg står på kanten til en ny fremtid, et nyt liv, nye muligheder og udfordringer og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal blive godt – rigtig godt! Jeg har de mest fantastiske mennesker i mit liv, og føler mig så elsket og privilegeret at jeg er dybt taknemmelig! Jeg har nye projekter i støbeskeen og med genopstandelsen af min blog – genopstår jeg også selv… for nu er det her ikke længere et projekt – det er mit liv! </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Livet som singel, enlig mor til 3, indehaver af egen virksomhed (som snart skal lanceres), holdinstruktør i Københavns bedste Fitness Center, masser af dates (forhåbentlig...), møder med nye mennesker, og hvad livet ellers har i vente…. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Og ved i hvad – jeg tror sg jeg glæder mig! </span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så jeg håber, at du har lyst til at følge min rejse på sidelinjen, kom gerne med gode råd og inspirerende forslag til ting der skal prøves eller opleves!</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="color: magenta; font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Mit nye liv starter nu – og du er velkommen til at være med ;)</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgohwVSoQsiFx8DVCkuBYVQzVaTbvLPxfMLAorbGPWByaBlrrUn73UojA3blgk8JkwUgaMJo3TREl1Tm-PsWj02iLwXpJsGJg1_DHHlAQRWmv20o_-acv3ZcHCoS79JWX3FZkUmC7NXa_KJ/s1600/water.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" nba="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgohwVSoQsiFx8DVCkuBYVQzVaTbvLPxfMLAorbGPWByaBlrrUn73UojA3blgk8JkwUgaMJo3TREl1Tm-PsWj02iLwXpJsGJg1_DHHlAQRWmv20o_-acv3ZcHCoS79JWX3FZkUmC7NXa_KJ/s320/water.jpg" width="306" /></a></div>
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZvRCqsAnECVRcGierczxAqvknVv8-PCm6XqAIW_TCh6tzfjabceOm0QyZHPXKQ6YS3o4PrUBR0TytQtMwZjV21Gy_js0TTNSV7w7A-sK-r9P1fHLAAaMysF5eJfDwzX_udNG2ntm4caLl/s1600/BG102.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="320" nba="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgZvRCqsAnECVRcGierczxAqvknVv8-PCm6XqAIW_TCh6tzfjabceOm0QyZHPXKQ6YS3o4PrUBR0TytQtMwZjV21Gy_js0TTNSV7w7A-sK-r9P1fHLAAaMysF5eJfDwzX_udNG2ntm4caLl/s320/BG102.jpg" width="216" /></a></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<br /></div>
Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-88890857221719871602011-05-09T06:45:00.000-07:002011-05-09T06:45:51.677-07:00Grækenland i Sigte....<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Endelig langt om længe – om ganske få dage - kan vi pakke kufferten med badetøj og sommerkjoler (og måske et par shorts eller to til drengene) og sætte kursen sydover mod det Græske ø-hav… </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Om vi glæder os, jo det tror jeg nu nok vi gør! Desværre bliver det i denne omgang uden min nye Blue Glue Bikini – den hænger stadig på bøjlen hjemme hos Line (som sælger disse vidunderlige bikinier), og der bliver den som sagt hængende, indtil jeg når mit mål.</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Nu sidder du sikkert og tænker: ”Jamen, var det ikke nu at hun skulle være i mål? Er det ikke nu der er gået 12 uger? Var det ikke nu den bløde hausfrau skulle have transformeret sig om til en jernhård Lara Croft look-a-like”??? Og jo – svaret er JO! Det var ganske vist nu, at jeg skulle være super trimmet, have tryllet vaskebrættet frem og være sprunget i min sprit nye Blue Glue Bikini… </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">På torsdag er der gået 12 uger siden bloggen gik i luften, og jeg forsøgte at spænde hjelmen og kaste mig ud i mit halsbrækkende projekt. Men hvis du har fulgt med hele vejen, ved du også på nuværende tidspunkt, at det på ingen måde er gået, som jeg havde planlagt! Til gengæld har jeg lært en masse om mig selv, mine muligheder og mine begrænsninger i en meget travl hverdag, med job, børn og mand… Jeg har været nødt til at erkende, at madkontrol i den grad hvor alt skal vejes og måles ikke fungerer for én som mig. Jeg har døjet med vægtproblemer det meste af mit liv, og for mig knækkede filmen, da der pludselig kom alt for meget fokus på maden. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Jeg har meget stor respekt for de mennesker der formår at kunne overholde at leve så restriktivt i meget lang tid af gangen, men jeg er også temmelig sikker på, at en meget stor procentdel af de mennesker der gør dette, ikke samtidig starter nyt fuldtidsarbejde, har 3 (forholdsvis) små børn, som kræver tid og opmærksomhed, kærlighed og nærvær og en selvstændig ægtefælle, som arbejder virkelig, virkelig meget. Jeg skulle sammen med mit meget restriktive indtag af føde fremtrylle 5 ekstra træningstimer om ugen. Jeg ville rigtig gerne, det lød superfedt, at jeg skulle til at bruge så meget tid på mig selv og min træning – men i sidste ende måtte jeg bare konstatere, at det altså ikke virker sådan for mig. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Jeg er i meget høj grad familiemenneske, mor og kvinde med alt hvad det indebærer af godt og ”ondt”. Det betyder, at jeg i meget høj grad tilsidesætter mig selv og mine egne behov, for at kunne drage kærlig omsorg for min familie og få kabalen til at gå op. Det betyder så ”desværre”, at min træning aldrig er særlig stabil eller struktureret. Jeg kommer afsted så ofte det kan lade sig gøre, nogle uger er det 4 gange, andre uger kun 1 eller 2 gange, og når jeg endelig er kommet afsted, skal det altså også bare være sjovt! Det skal give sved på panden, frigive en masse endorfiner og gøre mig glad i låget – så det tilstræber jeg at opnå, hver gang jeg får mulighed for at træne. For når det lykkes, så får mine børn en gladere mor, med et større overskud og mere energi og min mand får en mere tilfreds kone, som ikke nødvendigvis sover på sofaen kl. 20.15 hver aften! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Lara Croft skal nok blive udfordret, for når først jeg har erkendt, hvor mine begrænsninger ligger, har jeg større mulighed for at gøre dem til mine forcer og bruge dem til noget konstruktivt, og i mål skal jeg nok komme – for det er helt sikkert, at jeg bare må og skal eje den bikini! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 12pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Jeg har droppet projekt ”flyverdragt”, risikoen for at være i overhængende fare for at få et hedeslag gør, at jeg trods alt hellere vil forsøge at skrue mig ned i min gamle bikini. Jeg har fået anbefalet en våddragt, som jo også er hel-dækkende, men dog knap så varm som flyverdragten og beregnet til mange timer i vandet, men jeg tror nu, at jeg bare vil nyde de Græske strande og solen sammen med min vidunderlige familie, som helt ubetinget elsker mig, for den jeg er – bare fordi jeg er mig – og det er det største et menneske kan opnå….<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-74090763772080958162011-04-27T04:13:00.000-07:002011-04-27T04:13:07.477-07:00Strudsemetoden – der ikke virker og livstegn fra de ”døde”…<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Har tænkt hårdt og længe over dette indlæge, men er ikke blevet klogere på, hvad jeg skal skrive eller hvad mit indlæg skal handle om, så nu skriver jeg bare og så ser vi hvad der dukker op….. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Er i en situation, hvor jeg ikke engang er sikker på, at der overhovedet er nogen som følger med længere, men det må jo så være straffen for ikke at holde bloggen opdateret og føde læserne med saftige indlæg i et passende interval – det er jo svært at forvente at nogen har lyst til at følge med i noget, hvor der ingen ting sker!! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Og det er vist bare sådan det har været siden sidste indlæg – der er ikke sket noget som helst… Jeg har forsøgt at praktisere ”STRUDSEMETODEN” – velkendt hjemme hos os, som når man stikker hovedet i jorden og forventer at ingen kan se én – altså forsøger at forsvinde, uden at det fysisk kan lade sig gøre, og man alligevel før eller siden må se omverdenen i øjnene og gå til bekendelse! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg forsøgte at forsvinde fra bloggen, fra træningscentret og vist mest af alt fra mig selv – kigge indad og slutte fred. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Har forsøgt at forene mig med min krop og den kvinde jeg er med numse, hofter og sul, og synes faktisk at det i nogen grad er lykkes… Ja altså indtil en vis grænse, for det er jo fint at gå rundt derhjemme og synes at man er skøn og dejlig når man kan tage en lidt for stor kjole på i A-facon (gad vide hvem der fik den geniale idé, at opfinde en forfinet udgave af teltet, så vi kvinder der er lidt trætte af vores krop, kan forsvinde i gevanter der bare gør os endnu større end vi i virkeligheden er….???) og så bilde sig selv ind, at alt er i skønneste orden. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Det er straks noget andet, når virkeligheden banker på og kalenderen fortæller, at der nu kun er 15 dage til turen går til Grækenland! Jeg må konstatere, at jeg vist må indtage de græske sandstrande i flyverdragt!! Havde nu i min hjerne en forestilling om at være trimmet og smækker – og se vanvittig fantastisk ud i min nye Blue Glue Bikini, men den hænger pænt og venter på en bøjle et sted, for jeg nægter at ”gøre krav” på min belønning før jeg når mit mål, og hvis det så betyder at jeg skal til at vinterbade, bare for at kunne flashe min nye bikini når jeg når så langt, ja så gør jeg også gerne det!!<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Og det er så sådan det går, når man ikke kan finde ud af at lukke munden og sige ”NEJ TAK”. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Overvejer hvordan jeg får indlagt dræn i min flyverdragt, så jeg i det mindste ikke også falder om af hedeslag, men jeg har endnu ikke fundet en optimal løsning (gode forslag modtages gerne!!). Det skal også lige nævnes, at det er en temmelig håbløs affære, at finde en forretning med et fornuftigt udvalg af flyverdrager på denne tid af året, men med en målrettet indsats lykkes det muligvis… </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg er dog vældig meget i live, har ingen dårlig samvittighed, det er livet dog trods alt for kort til, og jeg har nydt hvert et stykke chokolade (og andre forbudte sager) jeg har spist de sidste uger!</span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg kom dog i weekenden til en erkendelse af, at det godt nok er en stor skam, at have et klædeskab fuld af så meget fantastisk tøj (og tro mig, der er rigtig, rigtig meget), uden at kunne passe det hele. Og jeg vil i virkeligheden virkelig, virkelig gerne have fingre i den BLUE GLUE BIKINI, så mon ikke jeg bare skulle øve mig i at sige ”NEJ TAK”, tage hovedet op af jorden, komme afsted til BODY-ATTACK, ringe til Lars og aftale en træningstid, løbe en tur i solen og nyde alle de skønne frugter og grøntsager som denne fantatisk årstid bringer med sig… Det er i hvert fald planen, og hvis jeg ikke tager meget fejl, skal det nok hjælpe mig derhen hvor jeg gerne vil være! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg har i meget langt tid undgået Lars – det er jo ærlig talt temmelig pinligt, at mødes med sin personlige træner, når man ikke lige får gjort det der er aftalt…. Og det har været meget let at springe udenom, for Lars bad mig om at sige til, når vi skulle træne og måle igen! Men det har jeg gjort nu, han behøver nok ikke tage en fedttang med lige nu, men træningen med Lars vil jeg virkelig gerne holde fast i. Det er super-fedt at blive presset på den måde og jeg kan igen kun anbefale personlig træning. Uanset hvad dit mål er. Personlig træning er for ALLE – det er derfor det er personlig træning. Træning til dig, for dig, med dig og KUN DIG! Tid til DIG ALENE med din TRÆNER i 1 TIME, med fokus på DIT MÅL og DINE BEHOV…. Og tro mig – du vil elske det for du finder ud af hvad du rent fysisk er i stand til at udrette. Og man ved ikke hvad man kan – før man har gjort det! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><span style="font-family: "Times New Roman"; font-size: 12pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg håber, at jeg ikke har tabt Jer alle sammen, men at der stadig er en enkelt eller to, som har lyst til at følge med – i sidste ende er vi jo alle sammen bare mennesker, jeg håber bare, at jeg med min blog og min ærlighed kan være med til at inspirere andre til også at gøre lidt mere for sig selv. Få lidt mere fokus på den individuelle sundhed og få skabt lidt fokus på de valg vi træffer for os selv og vores krop hver eneste dag…. Og mon ikke Lara Croft dukker op en dag??? Jeg tror det ;) </span></span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-5716228722375259632011-04-05T07:16:00.000-07:002011-04-05T07:16:03.885-07:00Min egen helt store inspiration må selvfølgelig være.....<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">MIG SELV!! </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Det er pludselig gået op for mig, at jeg har ledt efter inspiration alle de forkerte steder. Jeg har en fotokollage af fitnessatleter hængende på mit køleskab, ikke fordi jeg har en drøm om at se sådan ud, men fordi det inspirerer mig, når jeg ved hvor meget tid, mad, træning og dedikation der skal til for at nå derhen hvor de piger er. Det er virkelig imponerende, hvad man kan med sin krop, hvis man arbejder målrettet og dedikeret og lever vanvittigt fanatisk i lange perioder ad gangen... Det virkede godt i starten at kigge på de der piger, og drømme om, hvordan det ville være, når jeg selv nåede mit mål. </span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">(En af min mands gode kammerater grinede fjoget en dag han var her, og spurgte hvorfor han havde de der piger hængende - det havde han heller ikke - det var mig, men han er helt sikkert ikke utilfreds med min fotokollage der hænger lige midt på køleskabet)!</span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Det var også fotokollagen, der i et anfald af kådhed fik mig til at kaste mig ud i det her projekt, 12-ugers intensiv forvandling, der skulle få mig i mit livs form og transformere mig fra "Hausfrau til Lara Croft" på ganske kort tid, sikre at jeg én gang for alle kom min elevatorvægt til livs, og sørge for, at jeg aldrig mere ender der, hvor jeg nu for 117. gang befinder mig, lettere overvægtigt og svært utilfreds med mig selv. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Som skrevet tidligere er det jo ikke første gang, at jeg har været igennem et dedikeret vægttab - det er faktisk sket adskillige gange tidligere. Jeg var overvægtig i mine sene teenage-år og starten af 20-erne, på dette tidspunkt i mit liv rundede vægten små 85 kg. Jeg tabte mig over meget lang tid ca. 17 kg (ved hjælp af slankepiller, mærkelige slankekure og til sidst ved at "opfinde" mit eget kostkoncept) og holdt vægten i en del år (med ganske små udsving) indtil jeg blev gravid med mit første barn i en alder af 27 år.</span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg tog 25 kg på i løbet af 9 måneder - og nej det var ikke graviditeten. Den vejer et sted mellem 10 og 12 kg (muligvis lidt mere hvis man har rigtig meget vand i kroppen), så resten optil 25 kg var altså fedt!</span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg tabte det hele igen og var normalvægtig igen i perioden fra jeg nåede slutmålet til jeg som 30-årig blev gravid med mit 2. barn. Her lykkedes det mig at tage ikke mindre end 33 kg på, og 14 dage før fødslen var jeg på vægten for sidste gang og vejede den nette sum af: 99,8 kg. Jeg vidste præcis hvad jeg måtte gøre - gik straks igang og tabte i løbet af 7 måneder al min overvægt og landede på 61 kg. Blev gravid igen lige bagefter og tog 28 kg på én gang til... måske jeg skulle have overvejet at lukke munden på et tidspunkt i løbet af mine graviditeter, men det skete altså desværre bare ikke. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Efter min 3. og sidste graviditet, var jeg ikke i tvivl om, hvad der skulle til. Jeg satte alt på spil og indgik en aftale med Nutramino (vores leverandør af kosttilskud) om, at de sponsorerede kosttilskud og jeg tabte mig ved hjælp af mit eget kostkoncept (se forløbet her: <a href="http://www.nutramino.dk/nyheder_slank_igen.htm">http://www.nutramino.dk/nyheder_slank_igen.htm</a> ). </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg tabte mig igen ned til ca. 61,5 kg, var slank og fin, glad og tilfreds og havde det vanvittigt godt! OG hvorfor gik det så galt igen?? Jeg ved det simpelthen ikke, der er ingen gode forklaringer, andet end at jeg har en usædvanlig sød tand, bruger min mad når jeg er i krise eller keder mig, og forsøger at overleve en travlt hverdag med hurtige sukkerløsninger, selv om jeg så udemærket ved, at det er verdens dårligste ide... </span><br />
<br />
<div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNXB7VWrRM0a0YuKYCByZ3k-yOdDMKAP7ZRMJSvD9uljXwa1djgYaXAP_S5qbSfD6UfFe3T29nAr_DXxrAMb_51LkxJPotUOKunldSNxDUHQlrY1XDEszKAfpGJIdhXDC_8ER998RKTn-2/s1600/gitte+efter.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; cssfloat: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" r6="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhNXB7VWrRM0a0YuKYCByZ3k-yOdDMKAP7ZRMJSvD9uljXwa1djgYaXAP_S5qbSfD6UfFe3T29nAr_DXxrAMb_51LkxJPotUOKunldSNxDUHQlrY1XDEszKAfpGJIdhXDC_8ER998RKTn-2/s200/gitte+efter.jpg" width="100" /></a><span style="font-family: Trebuchet MS;"></span></div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: Trebuchet MS;">Så i dag gik det op for mig, at jeg jo ikke behøver at hente hjælp og inspiration andre steder... jeg har jo det hele - lige her - inden i og på min pc! Billeder, kostplaner, madkoncepter, viden og bevidsthed om, at jeg jo sagtens kan - uden problemer - fordi jeg har gjort det så mange gange før, og fordi jeg ved at jeg udemærket kan gøre det igen. </span></div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg er kostvejleder og har hjulpet rigtig mange mennesker med at komme på rette kurs, komme af med deres overvægt og finde vej gennem slankejunglen, så hvis ikke jeg skal lykkes med mit projekt - tja, hvem skulle så?? </span></div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg så sådan her ud for 2½ år siden - efter mit vægttabsprojekt med Nutramino - og jeg havde det skønt! Kan jeg komme derhen igen? - JA; selvfølgelig kan jeg det, og kursen er lagt. Lars hjælper fortsat med træningen, det er noget af det bedste jeg nogen sinde har gjort for mig selv, der er skruet lidt ned for mængden af styrketræning og jeg glæder mig vanvittigt til jeg skal til BodyATTACK med Line i morgen (onsdag) og så skal vi nok nå i mål. Jeg er klar over, at jeg kun har 5 uger at løbe på inden de grænske sandstrande venter, og jeg er nok ikke der hvor jeg gerne vil være om 5 uger, til gengæld har jeg opdaget at det er vigtigt at have det sjovt på vejen, at kunne følge med mentalt og finde det der motiverer allermest - og for mig er det altså - tja MIG ;) </span></div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: Trebuchet MS;">Så nu hænger jeg midt på køleskabet, og det er han (min mand) vist heller ikke helt utilfreds med... </span></div><br />
<br />
<br />
Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-20101702655651827172011-03-30T06:13:00.000-07:002011-03-30T06:13:24.934-07:00At være det rigtige sted…<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Viser sig ofte at være en kæmpe udfordring, i hvert fald i mit hoved. Jeg planlægger dagligt hvordan både min mad, min træning og min vægt skal forløbe de næste 2-3 uger, men ofte går det galt allerede efter 2-3 dage. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Så er jeg måske lige på arbejde lidt længere end planlagt, kan ikke nå træningen inden aftensmaden og har så umådeligt svært ved at komme ud af døren efter kl. 20.00, hvor vores 3 vidunderlige børn er gået i seng . På dette tidspunkt har vores familie været i gang i ca. 15 timer og udsigten til et træningspas på 1-2 timer på denne tid er døgnet, er temmelig uoverskueligt de fleste dage. Har mit hyr med vores sofa, som til tider har det med at hægte sig fast på ryggen af mig og blive hængende resten af aftenen (har overvejet at afskaffe den, men tvivler på at jeg bliver særlig populær hos resten af familien). </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Jeg har derfor i de forløbne uger været nødt til at sande, at et realistisk mål for mig er at træne 3-4 gange om ugen: 2-3 x styrketræning og 1-2 x cardiotræning, enten en løbetur om morgenen i weekenden, eller noget cardiotræning efter et styrketræningspas. Forhåbningen er, at jeg snart kan kaste mig over en ATTACK-time eller to om ugen, men ”nogen” har ændret på holdplanen i fitnesscentret, og så er det ikke så let at få passet det ind!<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Når folk hører, at jeg er i gang med det her projekt (i mere eller mindre grad), får jeg ofte at vide, at det da ikke er nødvendigt, at jeg er pæn og fin som jeg er, at jeg ser flot ud og absolut ikke har brug for at tabe mig. Og hvis man kigger på mine tal, kan der måske være noget om snakken. Jeg er bestemt inden for normalområdet og jeg er temmlig sikker på, at min læge på intet tidspunkt ville løfte et øjenbryn over min vægt eller facon i øvrigt. Men når jeg nu inden i ved, hvordan det føles at veje det ”helt rigtige”, hvor glad jeg er når jeg er slank, hvor meget overskud jeg får og hvor fin min hud bliver, ja så kan det altså være ganske svært at slå sig ”til tåls med” godt nok. Jeg er jo den eneste der ved, hvordan det føles når det er godt nok – og det er det bare ikke lige nu. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Til gengæld er den her udfordring blevet en noget større mundfuld end jeg havde forventet da jeg kastede mig ud i det. Jeg var åbenbart ikke helt klar rent mentalt, og det har krævet en del tilløb at komme i gang – faktisk er det meget svært for mig denne gang, især fordi jeg jo også skal holde Jer opdateret, og det derfor til tider er en endnu større skuffelse, at det ikke går som planlagt. Jeg vil jo gerne være super-sej, inspirerende og ”gå foran”, så I også får lyst til at kaste Jer ud i jeres eget trænings- og kosteventyr, der skal føre Jer derhen hvor det er rigtigt for Jer at være, men der er jo ikke meget motivator over én, som uge efter uge må gå til erkendelse og indrømme at sukkerafhængigheden er blevet et reelt problem, og hver dag derfor er en kamp for ikke at falde i sukkerskålen, og at jeg desværre lidt for ofte lander dernede alligevel. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Der skal mange lange tilløb til – men før eller siden er jeg sikker på at det lykkes. Ikke mindst fordi sygdom i min nære familie har gjort mig bevidst om, hvor vigtigt det er, at jeg vælger et sundt og aktivt liv – resten af livet, får styr på mit forhold til mad, kommer af med min elevatorvægt (som jeg har døjet med siden mine teenage-år), så jeg på den måde kan forsøge at styre uden om evtuelle genetiske dispositioner, der kan ramme mig senere i livet. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 12pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Vi har kun det her ene liv, jeg har sagt det før, men jeg siger det gerne igen!! Det er vores aller vigtigste opgave, at passe på vores krop. Den skal servicere os hver eneste dag hele livet igennem! Vi forventer, at den virker upåklageligt dag ud og dag ind, og vi bliver irriteret og utilfredse, hvis det ikke er tilfældet. Men hvis ikke vi passer godt på den, og giver den det den har brug for (ordentlig, sund og fornuftig mad, holder den i gang med fysisk aktivitet og giver den hvile når den har brug for det), hvordan kan vi så tillade os at forvente, at den bare fortsætter ufortrødent resten af vores liv? Det er der ikke nogen som helst andre maskiner der gør… Så pas godt på dig selv og din krop – det betaler sig <3 </span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-7565490303210144962011-03-24T14:32:00.000-07:002011-03-24T14:32:17.373-07:00Fremgang for hjerne og styrke...<span style="font-family: "Arial", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Sidder her i min eftertænksomhed og undrer mig over, hvor hovedkluns jeg kastede mig ud i det her projekt, fuldstændig kæphøj og skråsikker på, at jeg uden problemer ville kunne gennemføre 12 uger på en stram diæt og få indpasset 8 timers træning om ugen i mit i forvejen meget stramme dagsprogram. Faktisk var jeg så kæmphøj, at jeg selv foreslog, at vi jo bare kunne lave en blog, så jeg ville blive sat til offentlig skue under vejs, fordi det med stor sandsynlighed bare ville øge indsatsen og sikre, at jeg ikke flunkede undervejs... </span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">I bagklogskabens grimme lys, er det ikke altid, at det går som præsten prædiker, og som I nok har luret, har de sidste par uger ikke været lutter spas og kækhed... En meget sød og kær ven, som nu bor langt væk, følger med på min blog og sendte mig en hilsen med en besked om, at hun ikke kunne kende mig... Hun synes, at "jeg" var forsvundet og i stedet havde forvandlet mig til en frustreret og indebrændt furie med en vanvittig besættelse af alle mulige tal, som i sidste ende jo ikke gør hverken fra eller til. Hun savnede, at høre om den Gitte der træner og spiser sundt, fordi det gør hende glad og fordi hun synes det er fedt at leve det sunde liv! Og faktisk var det lige præcis hvad jeg havde brug for at høre, for at få sat tingene i perspektiv og finde ud af, hvad det er jeg lige præcis gerne vil med det her projekt og hvor det skal føre mig hen. </span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Målet er selvfølgelig at "fremtrylle" en slankere og sundere udgave af mig selv, en Gitte i bedre form, med mere overskud og lidt færre kilo på sidebenene, så jeg frit kan vælge og svælge i alt det fantastiske tøj jeg har hængede i mit klædeskab - og tro mig - der findes abnorme mængder af tøj i mit klædeskab ;) </span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Det skal jo være sjovt, motiverende og inspirerende at flytte sig selv, og i den her proces kræver det stor selvindsigt og overskud, at huske sig selv og få ryddet op i rygsækken undervejs, så det ikke bare er en 12-ugers "quick-fix", men et langtidsholdbart resultat, som jeg kan være glad og stolt over - også om 6 og 12 måneder. </span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Og hvad er det nu der gør Gitte glad? Tja, ind imellem har jeg vist lidt for travlt oppe i mit hoved til helt at huske og mærke efter, hvornår det er jeg har det allerbedst, men når jeg nu sidder her og reflekterer er det faktisk ikke så svært at komme i tanke om, at jeg jo synes det er super sjovt og alt for fedt at fyre den af på diverse holdtimer med fuld knald på og høj musik, eller følelsen af at være helt høj efter en helt fantastisk løbetur i forårssolen. Og ja, det er godt nok hårdt at komme igang med de der løbeture, især hvis man kun praktiserer udendørs løb halvdelen af året... men det positive i forhold til den sag er jo, at man ganske hurtigt får resultater og kan mærke at man ret hurtigt kommer i bedre form og at bagdelen efter kort tid holder op med at svinge helt så meget! </span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så nu glæder jeg mig over, at Lars pga. min hurtige respons på styrketræningen har lavet lidt om, så vi skruer lidt ned for styrketræningen og op for cardiotræningen, hvilket jo betyder mere plads til BODY-ATTACK og løbeturene! </span></span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg vil ikke love at det lykkes, men jeg vil love, at jeg gør hvad jeg kan for at yde mit optimale i forhold til mit projekt og med 7 uger tilbage er der virkelig noget på højkant nu! </span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg nyder mine træningspas med Lars, det er simpelthen imponerende hvor stor forskel det gør, at have én der lige smider lidt mere vægt på, fordi ”det nok skal lykkes” og det vilde er, at det gør det jo! Jeg har trænet hele mit liv: Gymnastik og aerobic og de sidste 15 år også styrketræning ”on and off”, men der er stadig plads til forbedring.</span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg har for første gang i mit liv squattet med 70 kg på nakken, skulderpresset 17,5 kg og lavet lunges med en 20 kg’s håndvægt i hver hånd. Stærk?? Ja – som en okse – og det føles fantastisk!</span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Det mest fantastiske er, at Morten ved præcis hvor meget han procentvis skal løfte mere end mig, så nu hvor jeg ofte lige skal have lidt mere vægt på, er der vist også en anden som bliver udfordret i sin træning ;)</span></span><br />
<br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", "sans-serif";"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Hvad med dig – bliver du udfordret i din træning? Yder du dit optimale hver gang du træner, eller spilder du din tid? Jeg kan kun sige én ting – personlig træning – det er fuldstændig fantastisk! :)</span></span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-54439093640185621382011-03-17T04:14:00.000-07:002011-03-17T04:14:48.431-07:00At miste retningssansen, Opgive sit forehavende, Komme på bedre tanker og Sadle om…<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">10 dage er gået siden mit sidste indlæg, og det er er en meget god grund til… Eller – dvs. jeg ved ikke om grunden er god, men der er en årsag og den skal I selvfølgelig have! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Lige før jeg gik i gang med ”Lara Croft”-projektet startede jeg nyt job på Rigshospitalet. En nyoprettet stilling, som personlig sekretær for Screeningschefen i Region Hovedstaden, en meget, meget sød kvinde med virkelig mange jern i ilden, hvilket afstedkommer temmelig mange og nye arbejdsopgaver hver eneste dag. Jeg var glad og begejstret over mit nye job, og synes pludselig, at der skulle ske en masse, hvorfor jeg<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>– uden omtanke – kastede mig ud i mit forvandlingsprojekt! (Mest fordi jeg naturligvis gerne vil se brand godt ud, når vi som bekendt skal på badeferie i Grækenland til maj).<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Det var muligvis ikke så gennemtænkt (faktisk overhovedet ikke gennemtænkt), bare tiltrængt, at få rusket op i dårlige spise- og træningsvaner, at lægge kursen om og gøre noget ved den daglig træthed, det manglende overskud og den urene hud, som jo ofte følger i kølevandet på et alt for ustabilt fødeindtag, for meget raffineret sukker og store mængder lyst brød og kage… <br />
Og så skal det naturligvis helst gå stærkt, for selv om overvægt og forhøjet fedt% ikke kommer snigende i løbet af en enkelt nat, men tvært imod er oparbejdet igennem længere tids overforbrug af mad og søde sager, ja så har vi vel alle et latent håb om, at det hele forsvinder så snart vi bare begynder at TÆNKE på sund mad og træning. Desværre er det jo ikke sådan det virker. Kroppen er indrettet til at gemme på alt den overskydende energi vi putter ind i den, så den kan klare sig i vinterhalvåret, hvor adgangen til fødevarer er begrænset og den skal overleve på sine egne ressourcer…. Hmmm – noget siger mig, at vi vist aldrig mere kommer til at opleve en vinter med begrænset adgang til fødevarer og på trods af evolutionen og den teknologiske udvikling, ja så står vores fysiologiske krop i stampe og er endnu ikke kommet ud af stenalderen. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Så når jeg (og alle Jer andre der heller ikke altid er lige gode venner med jeres vægt) igennem en længere periode, har indtaget for meget af det forkerte, og kroppen er begyndte at gemme det på lageret, ja så tager det altså desværre også en rum tid, før kroppen er villig til at give slip igen. Det kan til tider være svært at håndtere, at den tankevirksomhed der foregår i hovedet ikke altid har følgeskab af kroppen. Jeg er klar over, at jeg på meget kort tid reducerede min fedt% fra 26,6 – 20,7, hvilket jo i sig selv er en ganske vanvittig præstation. Desværre fulgte centimeterne ikke med, fordi jeg generede en del muskelmasse, og jeg derfor ikke blev fysisk mindre.. Dette betyder så igen, at jeg jo stadig ikke kunne passe mit gamle tøj! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Og eftersom det bl.a. er det der er målet (i har nok alle et par jeans liggende, som i drømme om at hoppe i den dag solen skinner, vinden er i den rigtige retning og der er 2 onsdage i en uge…) med mit forehavende, mistede jeg fuldstændig fokus, råbte ”F…”, sprang af hesten, tog min mand under armen på afslapningsweekend i det jyske, og kastede mig i grams med alskens lækker mad, dessert, øl, vin & slik… </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">SUK – jeg ved det -<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>jeg magtede at fylde min kulhydrat-depoter på blot 4 dage, og måtte tirsdag morgen konstatere, at jeg nu igen vejer stort set det samme som for 4 uger siden (dog stadig med 1 kg i minus). Temmlig nedslående, helt menneskeligt og alligevel dybt utilfredsstillende. </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Jeg er med garanti ikke det eneste individ, der gentagene gange har oplevet dette her. Faktisk er det en tro kopi af, hvad der som hovedregel sker, når jeg beslutter mig for at jeg skal tabe mig. Har lidt af elevator-vægt hele mit voksenliv – og drømmer dagligt om en hverdag, hvor mit hoved ikke er fyldt med tanker om mad og kalorier og trangen til at spise en hel plade chokolade af gangen. Jeg er sikker på, at jeg nok skal nå derhen, men der er lang vej igen, og ingen ting er jo løst med et 12-ugers projekt, der er så krævende, at jeg ikke selv kan følge med… </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Det her er ingen andres skyld end min egen. Jeg er den enste der har mulighed for at gøre noget ved mit forhold til mad og til min krop. Jeg er ikke på nogen måde overvægtig, jeg er bare ikke selv tilfreds – og jeg skal NOK komme ned i de jeans inden jeg har fødselsdag næste gang. Det kan bare godt være, at det ikke er inden 12. maj! </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";">Til gengæld er der nu 8 uger til Grækenland venter, jeg har IKKE smidt håndklædet i ringen, og jeg giver IKKE op. Jeg har bare modificeret min indsats, så den står mål, med alle de andre ting jeg har i mit liv lige nu. Jeg prioriterer at være dygtig til mit arbejde, at være tilstede og nærværende og have overskud når jeg er sammen med mine børn, og naturligvis at prioritere, at finde tid til mig selv midt i alt det andet. Jeg står dagligt overfor de udfordringer alle andre udearbejdende mødre også skal forholde sig til, og må erkende, at det til tider er en meget svær balancegang, hvis alt skal gå op i en højere enhed.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgohwVSoQsiFx8DVCkuBYVQzVaTbvLPxfMLAorbGPWByaBlrrUn73UojA3blgk8JkwUgaMJo3TREl1Tm-PsWj02iLwXpJsGJg1_DHHlAQRWmv20o_-acv3ZcHCoS79JWX3FZkUmC7NXa_KJ/s1600/water.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="200" r6="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgohwVSoQsiFx8DVCkuBYVQzVaTbvLPxfMLAorbGPWByaBlrrUn73UojA3blgk8JkwUgaMJo3TREl1Tm-PsWj02iLwXpJsGJg1_DHHlAQRWmv20o_-acv3ZcHCoS79JWX3FZkUmC7NXa_KJ/s200/water.jpg" width="191" /></a></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";"><span style="mso-spacerun: yes;">Men der er stadig en bikini fra blue Glue på højkant (som jeg ikke er villig til at vinke farvel til)... og jeg har bestemt ikke opgivet min nye gode ven - min personlige træner Lars, der i den grad kan få mig til at yde mit maksimale i mine træningspas (også selv om han ikke træner med mig...) Så jeg fortsætter selvfølgelig - bare i modificeret grad. </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS";"><span style="mso-spacerun: yes;">Det er guld værd at have en personlig træner, der på den måde formår at presse mig derud, hvor jeg oplever, at jeg rent faktisk kan mere end jeg troede, for det er jo lige præcis der, det begynder at gøre en forskel - og jeg glæder mig allerede til vi skal mødes på tirsdag! </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 12pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-font-family: "Times New Roman"; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Det her er Mit Liv og Min Krop og det er Mit Ansvar, at sørge for at passe godt på den krop, der skal passe på mig et helt langt liv. OG JEG SKAL NOK NÅ I MÅL! Vi får kun den ene krop, som vi forventer servicerer os dag efter dag, fra vi bliver født og til vi ikke er her mere, men når vi nu stiller så store krav til vores krop – er det så ikke passende, at vi samtidig sørger for at holde den vedlige og passe på den? Sørger for at den får den rigtige oktan benzin, at der er fyldt olie og sprinklervæske på, og at den med behørigt mellemrum kommer til serviceeftersyn?? Det synes jeg – og nu tager jeg ansvar for MIN krop – hvad med dig? </span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-1271408363298483812011-03-07T23:45:00.000-08:002011-03-07T23:51:36.538-08:00En tur i slikskålen, Hovedpine, erkendelse og op på hesten igen…<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">Hold op en weekend, eller måske nærmere uge… </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">Det har været en af de uger, hvor jeg har måtte konstatere, at der af uforklarlige årsager kun er 24 timer i døgnet (jeg er vist ikke den eneste der godt kunne bruge lidt mere tid), at man er nødt til at sove minimum 6-7 timer (jeg er i hvert fald), og at der derudover desværre er begrænsede ressourcer at trække på, når man har fuldtidsjob, 3 børn og en mand som arbejder temmelig meget (læs: ofte 70-80 timer om ugen). </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">Den første opstarts-entusiasme er så småt gået over, det er ved at gå op for mig, at 12 uger lyder af ”ingen ting”, men faktisk er meget længe, hvis jeg skal holde både intensitet og energi-niveauet oppe (det var i sidste uge en fysisk umulighed), og jeg må vist desværre sande, at jeg blot er et ”helt almindeligt menneske” med begrænsede ressourcer og overskud og at jeg derfor også løber ”tør for krudt” ind imellem. Det betød, at jeg hele ugen havde umanerligt gode undskyldninger for ikke at få trænet, hvilket førte til, at det også blev lidt svært at styre min diæt og at jeg i sidste instans, måtte kaste håndklædet i ringen, stjæle resterne af ungernes Disney-slik om fredagen og oven i købet lokke min ellers støttende og forstående og hjælpsomme mand (læs: Han forsøgte med både søde og grimme ord at tale mig fra mit forehavende) til at hente ”bland-selv-slik” på tanken søndag aften… </span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">Jeg er ikke stolt af mig selv, men er stor nok til at indrømme, at jeg ind imellem tager munden for fuld, og så vil jeg bare lige sige: ”For pokker - det smagte vidunderligt det slik”. Jeg nød hvert et stykke jeg spiste velvidende, at det for alvor var det allersidste slik jeg kommer til at smage de næste 9½ uge (og det er vist godt det samme, for i skrivende stund er jeg angrebet af en umanerlig ondsindet hovedpine, og jeg ved godt hvor den kommer fra – ja, det er ganske rigtigt, alt det forbandede sukker)!!<span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg4BGxwozYnkAyadLa5d6Q8ZXUVuSuJ1Eh77b4b5NMkGrLbG9JnTNvvrJty9OzxVNJdhRam9B_fSxbgLi_4-ODE04qWYRIGLEUonYmUva1GxpWw44x3SpzxojpLkvprlSA6qifxc1kORkD/s1600/BG008.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="171" q6="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjg4BGxwozYnkAyadLa5d6Q8ZXUVuSuJ1Eh77b4b5NMkGrLbG9JnTNvvrJty9OzxVNJdhRam9B_fSxbgLi_4-ODE04qWYRIGLEUonYmUva1GxpWw44x3SpzxojpLkvprlSA6qifxc1kORkD/s200/BG008.jpg" width="200" /></a><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">For jeg har ikke opgivet mit projekt, jeg har stadigvæk en rejse til Grækenland der venter forude, en BLUE GLUE bikini, som jeg skal flashe på de Grænske strande, og en drøm og et mål om at feje Angelina af pinden som Lara Croft og tro mig: Jeg er stædig nok til, at det nok skal lykkes – så nu har jeg rejst mig fra sølet, nærstuderet billedet øverst på bloggen, gennem-kigget <a href="http://www.blueglue.dk/">http://www.blueglue.dk/</a> ’s hjemmeside mere end én gang og sluttet fred med min hjerne (så godt det nu kan lade sig gøre), således at vi er enige om, at der ikke er mere slik og søde sager før vi når Grækenland! </span></div></div><div class="MsoNormal" style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none; margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt;">Det føles nu egentlig meget rart, at være blevet enig<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>med sin hjerne. Det er altså virkelig op af bakke, når hjernen tror den bestemmer, og hele tiden skriger på alt det forkerte… Og det er jo helt grotesk så højt det lyder, når den bare gentagne gange insisterer på, at den vil have slik og søde sager. Så nu har jeg pænt forklaret den, at det altså ikke er den MEN MIG!!! der bestemmer hvad vi putter i munden! (håber den er lidt mere lydhør i fremtiden, for den var nu ikke særlig sød i weekenden…) </span></div></div><div class="MsoNormal" style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none; margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div style="border-bottom: medium none; border-left: medium none; border-right: medium none; border-top: medium none;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; font-size: 14pt; mso-ansi-language: DA; mso-bidi-font-family: Arial; mso-bidi-font-size: 12.0pt; mso-bidi-language: AR-SA; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Glæder mig til at tage hul på denne uge uge, som er startet helt vidunderligt… 3 fastelavnsklædte unger, fulde af glæde og begejstring over at være klædt ud, en god maddag og udsigten til afslapning på sofaen i aften – det er hvad jeg kalder en FANTASTISK mandag <3 </span></div>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-29136126317377016022011-03-01T12:03:00.000-08:002011-03-01T12:03:39.098-08:00Kvantespring, dødsyge tal og betydningen af fedt%...<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Puha - har vist holdt skrivefri lidt for længe, og beklager den larmende tavshed fra min side af skærmen, har været i en indædt kamp mod min vægt, men har den sidste uge, dag efter dag måtte konstatere, at jeg stadig ikke kunne annonceret et yderligere vægttab, da vægten bare ikke har rokket sig ud af stedet - og selv om jeg, fuld af optimisme efter sidste indlæg, jo måtte erkende, at jeg nu er udsat for det jeg selv har prædiket på mine egne forvandlingshold, ja så er den medicin nu altså temmelig svær at sluge :( </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Det har betydet, at jeg har (meget mod min oprindelig plan og overbevisning) vejet mig næsten hver morgen, i håbet om at se bare et minimalt vægttab, en mikroskopisk indikation af, at jeg er på rette vej med mad og træning, og at de fysiske forandringer, som efterhånden også er tydelige for andre end min mand, ikke bare er ren indbildning! Men DESVÆRRE, vægten har stået bomstille, hvilket medførte at jeg fredag aften kastede håndklædet i ringen og kastede mig i grams.... Nu sidder I nok spændt og venter på at jeg skal fortælle om alle de forbudte ting jeg væltede i mig fredag aften, men det var faktisk noget så uskyldigt som et glas rødvin (eller 3,... den var godt nok go' den vin) og nogle saltede peanuts. Følte mig som en rigtig rebel og var egentlig på daværende tidspunkt så disillusioneret omkring forløbet, at jeg i løbet af aftenen så småt begyndte at overveje, om ungerne ville opdage det, hvis jeg stjal deres slik og hvad jeg i øvrigt skulle finde på at muntre mig med i løbet af weekenden, når der nu alligevel ikke var nogen fremgang at spore. Kom mig dog over tyveriplanerne, det ville alligevel også have været for svært at bortforklare, når nissen nu er rejst hjem! </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Men, men, men nu skal man jo ikke skue hunden på hårene, og da jeg vanen tro hoppede på vægten lørdag morgen var vægten faldet til 66,9 kg!!! OM jeg kunne få armene ned igen? Det var i hvert fald svært, og motivationen kom tilbage med fornyet kraft -FANTASTISK... </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">I dag er det så tirsdag og alle ved nok hvad det betyder: STORE VEJE- og MÅLEDAG. Har været virkelig god hele weekenden efter opturen lørdag morgen, så det var endnu engang med vantro og skuffelse, at jeg i morges måtte sande at vægten var gået op igen. What the F... - nu er det bare nok, det er simpelthen bare NOK! Jeg har dagen igennem været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen, men har alligevel holdt mig til planen, fordi jeg skulle mødes med Lars og tænkte at han nok var fuld af gode forklaringer...</span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Og så kom UDLØSNINGEN: ENDELIG, LANGT OM LÆNGE, TOTAL OPTUR og SELVTILFREDSHED.... min fedt% er på 2 uger faldet fra 26,6% - 20,7%!!! Næsten uhørt, med mindre man er hard-core fitness-atlet og er vant til at træne op til konkurrencer. Mit reelle vægttab over de sidste 2 uger viser sig at være 4,25 kg FEDT - altså 17 pakker smør - FARVEL FEDT! Jeg har gainet noget muskelmasse og kan takke mine gode gener (TAK SØDE MOR & FAR) for den fantastiske måde min krop responderer på, når den får den rigtig mad og træning. Det er jo vanvittigt vidunderligt og helt fantastisk. Jeg ville jo ikke ane at det var sådan fat, hvis ikke vi havde målt min fedt%. JUBIIIIIII :) </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Nu bliver det lige lidt nørdet, men jeg prøver at holde det simpelt, for jeg vil så gerne have at I alle sammen forstår, at det i sidste ende ikke betyder noget som helst hvad der står på vægten, så længe vi selv er tilfredse med det vi ser i spejlet og vores fedt% er inden for normalområdet. (Man kan også være tyndfed, men det er et helt andet koncept, som jeg nok må komme ind på i et andet indlæg...) </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Det er grove løjer det her, og vanvittigt hvor indoktineret vi alle sammen er i forhold til de åndsvage tal på den vægt. De fortæller jo ingen ting! Et meget godt eksempel er min egen mand: Han er 186 cm og vejer ca. 93 kg, han går rundt med et BMI på 26,6 hvilket sætter ham i kategorien: OVERVÆGTIG! </span><br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnEJo9CC0wgCncqGOmQOGj8IUCi-oi-tVdSbrbluX-_rNEGoa5okxIncOe7T5Z8RMlmhvFPHLRrhYnVBikbysAOI2jumkKwWA4vjAebooZfsNmV8Kj_7abjvlPf4fp9YRuJXGUtm8J7Wez/s1600/morten+statur.bmp" imageanchor="1" style="clear: left; cssfloat: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><em><img border="0" height="200" l6="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjnEJo9CC0wgCncqGOmQOGj8IUCi-oi-tVdSbrbluX-_rNEGoa5okxIncOe7T5Z8RMlmhvFPHLRrhYnVBikbysAOI2jumkKwWA4vjAebooZfsNmV8Kj_7abjvlPf4fp9YRuJXGUtm8J7Wez/s200/morten+statur.bmp" width="150" /></em></a></div><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Nu vil jeg gerne have at I nærstuderer vedhæftede billede. Der er absolut INTET overvægtigt over min mand - tvært imod kan man vel sige. Han går rundt 12 måneder om året med en fedt% på lige omkring 9 og hvis han begynder at tabe sig vil det eneste der kommer til at ske være, at han begynder at tabe sin muskelmasse og mister sin styrke... </span><br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Nu er det ikke meningen at jeg skal "blamere mig" med min mand(for jo, jo, han er da super-lækker og jeg skal bestemt ikke klage, men nu er det jo ikke ham det handler om), men han er det bedste eksempel jeg kan give jer, på alt den misforståethed omkring vægt, BMI og andre tilfældige målinger af overvægt, som reelt ikke givet et retvisende billede af personen bag tallene! Den eneste reelle måling er fedt%, den lyver ikke og den fortælle helt konkret hvor stor en del af ens kropsvægt der består af fedt! Det er da til at forholde sig til. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Så med disse ord vil jeg nu sætte tænderne i dagens sidste måltid: En lækker proteinbar med chokoladesmag, som helt sikkert er fortjent efter de virkelig gode nyheder... Ha' en skøn aften derude - kig i spejlet og gør noget ved det hvis du ikke er tilfreds. Du er den eneste der sidder med redskaberne til at hjælpe dig selv, der er ingen andre der kan... </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Gitte </span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-61847169800783729492011-02-22T07:18:00.000-08:002011-02-22T07:18:03.908-08:00Frustrationer og en skefuld af min egen medicin….<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så blev det tirsdag igen, en uge er gået siden sidste vejning og det var tid til at hoppe på vægten igen… </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Må dog hellere afsløre, at jeg rent faktisk var på vægten i går (mandag), havde fået en del positive tilkendegivelser (ok, et par enkelte kommentarer fra min mand) om, at man vist allerede fysisk kan se, at jeg er kommet godt fra start. Opmuntret af disse udsagen, var jeg naturligvis nødt til at tjekke, om det rent faktisk også kunne ses på vægten, hvilket jo ikke var utænkeligt da jeg har været SUPER GO’ i sidste uge. Har fulgt min kostplan og passet min træning til punkt og prikke, på trods af en skøn familiefødselsdag i søndags, hvor det eneste jeg indtog var et æble og nogle valnødder (samt en proteinshake, som blev drukket i bilen på vejen hjem – for der er dog alligevel grænser for, hvor meget jeg har lyst til at skille mig ud og være ”mærkelig”, når jeg er sammen med en masse mennesker, jeg ikke rigtig kender…). Nå, men i hvert fald var jeg ved at dø af nysgerrighed, for faktisk bilder jeg mig ind, at jeg også godt selv kan se det – i hvert fald en lille smule – så naturligvis havde jeg en forventning om, at vægten ville være rigtig sød og forstående og vise mig, at den var gået yderligere ned! </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Men, men, men – måtte til min store gru konstatere, at det ikke ligefrem var tilfældet – faktisk var den så modbydelig, at den annoncerede kl. 05.30 mandag morgen, at min vægt var steget med 700 g – på trods af alt mit hårde slid. En vægtøgning på 700 g på en uge, var mere end jeg var klar til at håndtere på den tid af dagen - og så en mandag morgen – hvor modbydeligt kan det blive??? Humøret dalede til nul-punktet, hjernen blev gransket for evt. logiske forklaringer på denne utilsigtede vægtøgning og selv vægten blev testet adskillige gange, for vi ved vel alle sammen, at sådan en vægt til tider (hvis ikke ret ofte) kan være temmelig ustabil og ikke helt tilregnelig. </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Men desværre – der var ingen gode forklaringer og ingen udsving i vægten, faktisk var den mere stabil end nogen sinde før – da den igen og igen fremtryllede det samme grimme tal: 68,0 kg. Vor herre bevares! </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Og mens jeg stod der og stirrede på vægten, fuld af vantro og frustration over, at alle min anstrengelser den sidste uge, ikke umiddelbart havde båret frugt, blev jeg sat tilbage i et dejavu og en grim genkendelighed over, hvor mange gange jeg har set præcis det samme ske for deltagerene på mine egne ”forvandlingshold”. Hvor ofte jeg har forklaret, at ”det ikke er vægten der er det vigtige, men at det er centimeter og fedt%, der giver det bedste billede af, hvor man befinder sig rent fysisk, og at kroppen ofte binder væske, når man pludselig øger sin træningsmængde temmelig meget”, og hvor hult og ligegyldigt det lød i mit hoved, når det nu pludselig var mig selv der stod for skud.</span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Jeg ved jo – måske endda bedre end nogen – hvor påvirkelig kroppen er i forhold til træning, ernæring og hvile, hvor store udsving der kan være på vægten (optil 2 kg over en uge), hvis man som kvinde er det ”gale” sted i sin cyklus eller kroppen ophober væske, men jeg følte mig alligevel nødsaget til at ”råbe på hjælp”, for at få andre til at give mig præcis de sammen forklaringer, som jeg normalt selv giver videre… </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så jeg fik både min søde mand og min meget forstående og søde træner Lars til at forklare mig, hvad årsagen til den pludselige vægtøgning kunne være (de kom frem til præcis de sammen konklusioner, som jeg selv), og først efter i flere omgange at være blevet forsikret om, at det umuligt kunne være fedt, begyndte jeg at stole en lille smule på dem… men kun en lille smule – for de er jo mænd, og de siger jo som bekendt hvad som helst, for at gøre pigerne glade ;) </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Nå, men i morges var der jo ingen vej uden om – tirsdag er vejedag, og hvem har ikke før hørt om nogle der tilfældigvis taber et par kg i løbet af et døgn??<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Jeg er desværre ikke én af dem, men heldigvis ser det da en smule bedre ud i dag: Vægten er faldet med 500g siden i går, så dagens vægt var 67,5 kg. Og med en vægtøgning på 200g over den sidste uge, har jeg nu valgt at stole på, at det bare er væske og at min vægt og jeg selvfølgelig er meget bedre venner i næste uge, hvor jeg også ser frem til at skulle have målt min fedt%… </span></span></div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><br />
</div><div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS"; mso-bidi-font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">I øvrigt byder denne uge på en ny omgang træning med Lars på torsdag – GLÆDER mig – og lover at underholde med forløbet her på bloggen – til gengæld er jeg jo også lidt nysgerrig på, hvem der sidder derude på den anden side og følger med, så skriv gerne en kommentar eller send mig en mail – gerne med opmuntrende tilråb – de er tiltrængt i denne uge!</span></span></div>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-25192626372835680612011-02-18T10:57:00.000-08:002011-02-18T10:57:52.283-08:00Bevæbnet til tænderne med kosttilskud...<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Torsdag var en glædens dag. Jeg har gået og ventet på mine produkter fra In2Zym og så kom de - alle sammen på én gang, og med udsigt til ubegrænset adgang til Isolight Proteinpulver, Bio Factor og deres nye proteinbarer med Vanillie-, Chokolade- og Jordbærsmag føles det som at komme i himlen :-) </span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCDungoN-nf9r14P270Fc0Ffxcm8Z7XXj9SdTB5Hcfe3FfBjVE-gWm-OhreM_R0IP-sEa4JBRlSO8RZRXPALhjgjS-8RTObW8HSmYKXbgg1EqRpR5grzButJvEqUUxHhxKa7K2dmQANe3g/s1600/februar+2011+037.JPG" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="239" j6="true" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgCDungoN-nf9r14P270Fc0Ffxcm8Z7XXj9SdTB5Hcfe3FfBjVE-gWm-OhreM_R0IP-sEa4JBRlSO8RZRXPALhjgjS-8RTObW8HSmYKXbgg1EqRpR5grzButJvEqUUxHhxKa7K2dmQANe3g/s320/februar+2011+037.JPG" width="320" /></a></div><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Især glæder jeg mig til at sætte tænderne i deres nye 35 grams barer - de er tilpasse i størrelsen og når man (som jeg) er ved at være en smule presset på diæten, (formentlig fordi det er fredag og ungerne er gået ombord i deres Disney-slik...) er det fantastisk at man kan glæde sig over udsigten til at sætte tænderne i noget der lige for tiden er mindst lige så godt som et rigtigt stykke chokolade! </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Ugen er gået super godt, men jeg har både torsdag og fredag måtte erkende, at min hjerne giver mig nogle større udfordringer end jeg lige umiddelbart var forberedt på... Det går super med maden, der er masser at vælge imellem, og det er fedt, at jeg kan mikse måltiderne eller "gemme" lidt til næste måltid, men rent træningsmæssigt har de sidste 2 dage været lidt seje. Jeg har været super tændt på at komme afsted og træne, og har også givet den max gas i mine styrketræningspas, men torsdag aften besluttede min hjerne, at jeg simpelthen ikke var i stand til at lave noget som helst cardio-træning. Havde ellers stillet mig op på arc-traineren, men nej - det var simpelthen som om mine ben overhovedet ikke fungerede, hvilket i grunden er temmelig mærkeligt, for der var ingen problemer med at få dem til at flytte sig, da jeg skulle hjem! Så nu "skylder" jeg en omgang cardio, men mon ikke vi kan få klemt en løbetur ind i løbet af weekenden... </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">I dag havde jeg til gengæld fornøjelsen af at træne med min dejlige mand. Det er fantastisk når det en sjælden gang lykkes at finde tid samtidig - så bliver der trænet igennem :-) Og i dag var ingen undtagelse, vi fik løftet vægte som sjældent set, og jeg følte egentlig, at jeg var ret godt med det meste af vejen. Men da vi nåede til sidste bicepsøvelse (det skal lige nævnes, at vi på dette tidspunkt havde været igennem 5 rygøvelser og 2 andre bicepsøvelser), kunne jeg bare kigge på stangen. Jeg forsøgte at løfte den nogle gange, men det var som om, at der overhovedet ikke var kontakt fra hjernen til musklen, og jeg måtte simpelthen opgive at gennemføre den sidste øvelse. Overvejede et øjeblik om jeg var blevet ramt af et akut anfald af Polio, men det er vist for mange år siden den sygdom var udbredt til, at det skulle være tilfældet. Så endnu engang må jeg se mig slået af min hjerne... STRAMT!<br />
Er egentlig ikke sikker på, at det er en rigtig god ide, at skrive dette her - for jeg risikerer jo at Lars rent faktisk læser mit indlæg, men jeg tager chancen, for jeg synes I skal være med hele vejen - både på de gode og de dårlig dage. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Fredag aften byder på familiehygge med både Disney-sjov og X-factor, og jeg har været så snu at gemme de fleste af mine "søde" kulhydrater (læs frugt), så der er mulighed for at hygge med en fantastisk frugtsalat med skyr, kanel og hakkede mandler... MUMS!</span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">God weekend til jer Alle - pas på i ikke blive kvalt i alt jeres slik og sodavand ;) </span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-73951685475890311192011-02-15T12:27:00.000-08:002011-02-15T12:27:05.988-08:00Træt og brugt, men glad og begejstret....<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Som nogle af Jer allerede har opdaget, startede dagen på fantastisk vis. Jeg havde lovet Lars at veje mig fra morgenstunden, da dagen i dag var store måledag. Dagen hvor vi skulle have styr på min nuværende fedt% og have lavet et par omkredsmålinger, så vi kan følge med i hvad der sker i min krop, når vægten står i stampe eller er længe om at rykke sig... <br />
<br />
Men altså, de sidste 6 dage er rent madmæssigt gået fantastisk, jeg føler mig mæt og glad, er positivt overrasket over, at jeg har en følelse af, at jeg gerne må spise "hele tiden" og jeg er fuld af overskud og gå-på-mod i forhold til projektet og livet i det hele taget, hvilket bare føles rigtig godt. Og så kom belønningen, på de sidste 6 dage har jeg simpelthen tabt 3,5 kg! 3,5 kg - ja du læste rigtigt. Jeg var sikker på, at der var noget galt med vægten (var ikke sikker på at den rent faktisk kunne veje så tidligt på dagen - jeg står op kl. 05.20), så jeg måtte stå af og på et par gange, men den var altså god nok: 67,3 kg - JUBIIII - det er jo fuldstændig vanvittigt og helt fantastisk! Hvem har ikke bare lyst til at give den endnu mere gas når man kommer så godt fra start? Jeg er i hvert fald 100% klar på meget mere - og det har jeg så fået i dag, først med diverse målinger (som efterlader en del tilbage at ønske) og så med den mest intense og fysisk udfordrende træning sammen med Lars. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Min fedt% er på nuværende tidspunkt: 26,6% og målet er at nå ned på14%, men Lars er sød, støttende og fortrøstningsfuld og får det til at lyde som om, at det overhovedet ikke er noget problem at nå i løbet af de næste 12 uger, så det tror jeg selvfølgelig på. Vi har også lavet omkredsmålinger, men jeg arbejder på at få dem i et skema, som bliver lagt på bloggen, så I løbende kan følge med, så dem får I senere. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Og så til dagens vildeste oplevelse. Havde glædet mig rigtig meget til at træne med Lars. Jeg har dyrket styrketræning on and off igennem de sidste 15 år, og har brugt meget tid på at træne teknik, så jeg er sikker på, at alle øvelser bliver udført korrekt og aktiverer de rigtige muskelgrupper, uden "snyd" og spildtid, så jeg var ikke så bekymret for udførelsen af øvelserne, men temmelig spændt på, hvordan det ville være at blive presset helt derud, hvor man faktisk ikke kan løfte vægten, selv om man får hjælp.. Og jeg skal love for at jeg blev presset helt i bund. Længere ud end jeg nogen sinde har været før under et styrketrænignspas, men det var en vild og indsigtsfuld oplevelse, som har vist mig, at man ikke ved hvad man kan, før man har prøvet det! Og så var det super fedt at jeg også ind imellem overraskede mig selv, ved i nogle øvelser at være stærkere end jeg troede, så det var en superfed oplevelse, som bestemt må gentages. Det er ikke svært at forstå, hvorfor personlig træning er så attraktivt i udlandet, kan kun håbe at mange flere får lyst til at prøve det af! Jeg er så træt i min krop som sjældent set, men alligevel har jeg lyst til mere... det er sg lidt sygt ;) <br />
<br />
Og så skal jeg jo ikke glemme at fortælle om den fantastiske "service" der følger med sådan en omgang personlig træning. Er jo vant til selv at farte rundt og flytte skiver og låse, at rydde op og indstille bænke, men Lars var bare over det hele og meget obs på, at jeg ikke skulle andet end at holde fokus på at træne og intet andet. Det var ren luksus! </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Nu er jeg vist mere end klar til at hoppe i seng, er sikker på at jeg sover som et skudt svin i nat... sweet dreams til alle Jer andre. </span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-2219279321337223003.post-55968393787476478082011-02-13T14:13:00.000-08:002011-02-14T00:25:09.238-08:00Velkommen, Start, Forventning, Spænding, Hårdt arbejde, og TAK...<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Så gik startskuddet til min blog.... </span><br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;"><a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNxQxubhyphenhyphen2wE-7hdC90zP3qmWw4Cmvgi5l8342VgmBA3vIoqyeTnj6Xt9OQpBIDIQFZ8WDtgUBrXQn0urDsiDbhEcLGHHSKIv8ruv0fogDAOjgoG0Xk0N4YSbeBpcWOlstvte9fQMYrzMv/s1600/pre+gitte+2.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" h5="true" height="240" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjNxQxubhyphenhyphen2wE-7hdC90zP3qmWw4Cmvgi5l8342VgmBA3vIoqyeTnj6Xt9OQpBIDIQFZ8WDtgUBrXQn0urDsiDbhEcLGHHSKIv8ruv0fogDAOjgoG0Xk0N4YSbeBpcWOlstvte9fQMYrzMv/s320/pre+gitte+2.jpg" width="320" /></a></div><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Hej og velkommen til min blog, som igennem de næste 12-uger vil være min tro følgesvend i kampen om at nå det, der for mig er drømmeidealet for min krop. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg har allieret mig med en af Danmarks bedste Personlige trænere (Lars Hoe Madsen), som er manden bag projektet og ham der holder mig til ilden (og i meget kort snor, kan jeg afsløre...) med kost og træning igennem de næste 12 uger! <br />
<br />
Målet med forløbet er at vise, hvor langt man fysisk kan flytte sig på bare 12 uger, hvis man arbejder målrettet og dedikeret, og har professionel hjælp. <br />
Vi går alle med en drøm eller et visuelt billede af, hvordan vi godt kunne tænke os at se ud, med en forestilling om, hvordan det vil føles at være lige der, hvor vi altid har drømt om at være, men vejen derhen er lang og svær og kræver enorm selvdiciplin og målrettethed, hvilket kan være svært at mønstre igennem længere tid. Det kan derfor være en god ide, at alliere sig med en professionel træner, som har erfaring og viden om, hvordan man bedst muligt når sin mål, og som hele tiden er med på sidelinjen for at motivere og guide og hjælpe dig i mål. </span><br />
<br />
<span style="font-family: Trebuchet MS;">Jeg har alliereret mig med Lars, som igennem de sidste 12 år har arbejdet som personlig træner, han har trænet flere fitness-atleter med stor succes og er netop startet som personlig træner hos Dansk Fitness i Vanløse. Han har lovet mig, at hvis jeg selv arbejder målrettet og er 100% dedikeret, er jeg bikini-klar om 12 uger (hvor jeg skal afsted til Grænkenland med min vidunderlige familie). TAK Lars, det bliver vildt og hårdt og jeg glæder mig allerede :-) </span><span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><br />
Jeg kan godt lide at sætte tingene lidt på spidsen, så for at øge presset på både mig og Lars (vi må jo vide om han er god til sig job ;)) og være sikker på at nå i mål, har vi besluttet at offentliggøre forløbet, sideløbende med at vi er igang, så der er ingen "hemmeligheder", ingen snyd med tid og billeder og ingen fotoretouchering. Bare mig, min træner og mine sponsorer:<br />
In2Zym kosttilskud, som så venligt har doneret den mængde proteinpulver, proteinbarer og biofactor jeg har brug for under vejs! Tak Ib, jeg glæder mig til at bruge dine produkter og fremme kendskabet til In2Zym.<br />
Blue Glue bikinier, som har lovet mig en bikini efter eget valg, når jeg når i mål og de Græske strande venter..Jeg GLÆDER MIG allerede... TAK Line, det er fantastisk :-)</span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><br />
</span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">De hårde facts: Tirsdag d. 8.2.2011 var jeg på vægten, den ubamhjertige satan tillod sig at vise mig, at jeg havde rundet et ny "ti'er" på vægten - men vist i den helt gale ende, nemlig: 70,8 kg. Langt over hvad det er rimeligt at veje, når man bare er 166 cm høj. Godt at jeg allerede på dette tidspunkt havde en aftale med Lars samme eftermiddag, for nu er jeg top-motiveret. Snakken med lars var en forventningsaftale, hvad vil jeg have ud af forløbet, hvad kan Lars bidrage med og hvordan når vi så langt som muligt på bare 12 uger. Vi er straks på bølgelængde, jeg ved hvad det handler om når vi taler om mad, Lars har bare meget mere erfaring end mig, og så er han manden med styr på træningen og han ved hvordan det hele skal hænge sammen så der er energi nok til den mængde træning der skal til og jeg samtidig ikke får for meget mad. </span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><br />
</span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Onsdag morgen blev alle de forbudte sager smidt ud og i dag søndag d. 13.02.2011 har jeg kastet mig over min konkrete kostplan, som er god og spændende og giver rum og mulighed for at kombinere mine måltider, som det passer bedst ind min hverdag. </span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">På tirsdag skal jeg mødes med Lars igen, her skal vi måle fedt% og cm, så der får jeg et mere konkret billede af, hvad det er vi arbejder hen imod, og så håber jeg selvfølgelig at min vægt er lidt mere venligt indstillet overfor mig på tirsdag morgen... </span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;"><br />
</span><br />
<span style="font-family: "Trebuchet MS", sans-serif;">Følg med og se hvad der sker, når jeg kaster mig ud i mit livs forvandling: Fra blød hausfrau til Lara Croft...</span>Gitte Karishttp://www.blogger.com/profile/09677446459845815894noreply@blogger.com0