This is us

This is us

fredag den 18. februar 2011

Bevæbnet til tænderne med kosttilskud...

Torsdag var en glædens dag. Jeg har gået og ventet på mine produkter fra In2Zym og så kom de - alle sammen på én gang, og med udsigt til ubegrænset adgang til Isolight Proteinpulver, Bio Factor og deres nye proteinbarer med Vanillie-, Chokolade- og Jordbærsmag føles det som at komme i himlen :-) 

Især glæder jeg mig til at sætte tænderne i deres nye 35 grams barer - de er tilpasse i størrelsen og når man (som jeg) er ved at være en smule presset på diæten, (formentlig fordi det er fredag og ungerne er gået ombord i deres Disney-slik...) er det fantastisk at man kan glæde sig over udsigten til at sætte tænderne i noget der lige for tiden er mindst lige så godt som et rigtigt stykke chokolade! 

Ugen er gået super godt, men jeg har både torsdag og fredag måtte erkende, at min hjerne giver mig nogle større udfordringer end jeg lige umiddelbart var forberedt på... Det går super med maden, der er masser at vælge imellem, og det er fedt, at jeg kan mikse måltiderne eller "gemme" lidt til næste måltid, men rent træningsmæssigt har de sidste 2 dage været lidt seje. Jeg har været super tændt på at komme afsted og træne, og har også givet den max gas i mine styrketræningspas, men torsdag aften besluttede min hjerne, at jeg simpelthen ikke var i stand til at lave noget som helst cardio-træning. Havde ellers stillet mig op på arc-traineren, men nej - det var simpelthen som om mine ben overhovedet ikke fungerede, hvilket i grunden er temmelig mærkeligt, for der var ingen problemer med at få dem til at flytte sig, da jeg skulle hjem! Så nu "skylder" jeg en omgang cardio, men mon ikke vi kan få klemt en løbetur ind i løbet af weekenden...

I dag havde jeg til gengæld fornøjelsen af at træne med min dejlige mand. Det er fantastisk når det en sjælden gang lykkes at finde tid samtidig - så bliver der trænet igennem :-) Og i dag var ingen undtagelse, vi fik løftet vægte som sjældent set, og jeg følte egentlig, at jeg var ret godt med det meste af vejen. Men da vi nåede til sidste bicepsøvelse (det skal lige nævnes, at vi på dette tidspunkt havde været igennem 5 rygøvelser og 2 andre bicepsøvelser), kunne jeg bare kigge på stangen. Jeg forsøgte at løfte den nogle gange, men det var som om, at der overhovedet ikke var kontakt fra hjernen til musklen, og jeg måtte simpelthen opgive at gennemføre den sidste øvelse. Overvejede et øjeblik om jeg var blevet ramt af et akut anfald af Polio, men det er vist for mange år siden den sygdom var udbredt til, at det skulle være tilfældet. Så endnu engang må jeg se mig slået af min hjerne... STRAMT!
Er egentlig ikke sikker på, at det er en rigtig god ide, at skrive dette her - for jeg risikerer jo at Lars rent faktisk læser mit indlæg, men jeg tager chancen, for jeg synes I skal være med hele vejen - både på de gode og de dårlig dage.


Fredag aften byder på familiehygge med både Disney-sjov og X-factor, og jeg har været så snu at gemme de fleste af mine "søde" kulhydrater (læs frugt), så der er mulighed for at hygge med en fantastisk frugtsalat med skyr, kanel og hakkede mandler... MUMS!

God weekend til jer Alle - pas på i ikke blive kvalt i alt jeres slik og sodavand ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar