Frustrationer og en skefuld af min egen medicin….

Så blev det tirsdag igen, en uge er gået siden sidste vejning og det var tid til at hoppe på vægten igen…

Må dog hellere afsløre, at jeg rent faktisk var på vægten i går (mandag), havde fået en del positive tilkendegivelser (ok, et par enkelte kommentarer fra min mand) om, at man vist allerede fysisk kan se, at jeg er kommet godt fra start. Opmuntret af disse udsagen, var jeg naturligvis nødt til at tjekke, om det rent faktisk også kunne ses på vægten, hvilket jo ikke var utænkeligt da jeg har været SUPER GO’ i sidste uge. Har fulgt min kostplan og passet min træning til punkt og prikke, på trods af en skøn familiefødselsdag i søndags, hvor det eneste jeg indtog var et æble og nogle valnødder (samt en proteinshake, som blev drukket i bilen på vejen hjem – for der er dog alligevel grænser for, hvor meget jeg har lyst til at skille mig ud og være ”mærkelig”, når jeg er sammen med en masse mennesker, jeg ikke rigtig kender…). Nå, men i hvert fald var jeg ved at dø af nysgerrighed, for faktisk bilder jeg mig ind, at jeg også godt selv kan se det – i hvert fald en lille smule – så naturligvis havde jeg en forventning om, at vægten ville være rigtig sød og forstående og vise mig, at den var gået yderligere ned!

Men, men, men – måtte til min store gru konstatere, at det ikke ligefrem var tilfældet – faktisk var den så modbydelig, at den annoncerede kl. 05.30 mandag morgen, at min vægt var steget med 700 g – på trods af alt mit hårde slid. En vægtøgning på 700 g på en uge, var mere end jeg var klar til at håndtere på den tid af dagen - og så en mandag morgen – hvor modbydeligt kan det blive??? Humøret dalede til nul-punktet, hjernen blev gransket for evt. logiske forklaringer på denne utilsigtede vægtøgning og selv vægten blev testet adskillige gange, for vi ved vel alle sammen, at sådan en vægt til tider (hvis ikke ret ofte) kan være temmelig ustabil og ikke helt tilregnelig.

Men desværre – der var ingen gode forklaringer og ingen udsving i vægten, faktisk var den mere stabil end nogen sinde før – da den igen og igen fremtryllede det samme grimme tal: 68,0 kg. Vor herre bevares!

Og mens jeg stod der og stirrede på vægten, fuld af vantro og frustration over, at alle min anstrengelser den sidste uge, ikke umiddelbart havde båret frugt, blev jeg sat tilbage i et dejavu og en grim genkendelighed over, hvor mange gange jeg har set præcis det samme ske for deltagerene på mine egne ”forvandlingshold”. Hvor ofte jeg har forklaret, at ”det ikke er vægten der er det vigtige, men at det er centimeter og fedt%, der giver det bedste billede af, hvor man befinder sig rent fysisk, og at kroppen ofte binder væske, når man pludselig øger sin træningsmængde temmelig meget”, og hvor hult og ligegyldigt det lød i mit hoved, når det nu pludselig var mig selv der stod for skud.

Jeg ved jo – måske endda bedre end nogen – hvor påvirkelig kroppen er i forhold til træning, ernæring og hvile, hvor store udsving der kan være på vægten (optil 2 kg over en uge), hvis man som kvinde er det ”gale” sted i sin cyklus eller kroppen ophober væske, men jeg følte mig alligevel nødsaget til at ”råbe på hjælp”, for at få andre til at give mig præcis de sammen forklaringer, som jeg normalt selv giver videre…

Så jeg fik både min søde mand og min meget forstående og søde træner Lars til at forklare mig, hvad årsagen til den pludselige vægtøgning kunne være (de kom frem til præcis de sammen konklusioner, som jeg selv), og først efter i flere omgange at være blevet forsikret om, at det umuligt kunne være fedt, begyndte jeg at stole en lille smule på dem… men kun en lille smule – for de er jo mænd, og de siger jo som bekendt hvad som helst, for at gøre pigerne glade ;)

Nå, men i morges var der jo ingen vej uden om – tirsdag er vejedag, og hvem har ikke før hørt om nogle der tilfældigvis taber et par kg i løbet af et døgn??  Jeg er desværre ikke én af dem, men heldigvis ser det da en smule bedre ud i dag: Vægten er faldet med 500g siden i går, så dagens vægt var 67,5 kg. Og med en vægtøgning på 200g over den sidste uge, har jeg nu valgt at stole på, at det bare er væske og at min vægt og jeg selvfølgelig er meget bedre venner i næste uge, hvor jeg også ser frem til at skulle have målt min fedt%…

I øvrigt byder denne uge på en ny omgang træning med Lars på torsdag – GLÆDER mig – og lover at underholde med forløbet her på bloggen – til gengæld er jeg jo også lidt nysgerrig på, hvem der sidder derude på den anden side og følger med, så skriv gerne en kommentar eller send mig en mail – gerne med opmuntrende tilråb – de er tiltrængt i denne uge!

Bevæbnet til tænderne med kosttilskud...

Torsdag var en glædens dag. Jeg har gået og ventet på mine produkter fra In2Zym og så kom de - alle sammen på én gang, og med udsigt til ubegrænset adgang til Isolight Proteinpulver, Bio Factor og deres nye proteinbarer med Vanillie-, Chokolade- og Jordbærsmag føles det som at komme i himlen :-) 

Især glæder jeg mig til at sætte tænderne i deres nye 35 grams barer - de er tilpasse i størrelsen og når man (som jeg) er ved at være en smule presset på diæten, (formentlig fordi det er fredag og ungerne er gået ombord i deres Disney-slik...) er det fantastisk at man kan glæde sig over udsigten til at sætte tænderne i noget der lige for tiden er mindst lige så godt som et rigtigt stykke chokolade! 

Ugen er gået super godt, men jeg har både torsdag og fredag måtte erkende, at min hjerne giver mig nogle større udfordringer end jeg lige umiddelbart var forberedt på... Det går super med maden, der er masser at vælge imellem, og det er fedt, at jeg kan mikse måltiderne eller "gemme" lidt til næste måltid, men rent træningsmæssigt har de sidste 2 dage været lidt seje. Jeg har været super tændt på at komme afsted og træne, og har også givet den max gas i mine styrketræningspas, men torsdag aften besluttede min hjerne, at jeg simpelthen ikke var i stand til at lave noget som helst cardio-træning. Havde ellers stillet mig op på arc-traineren, men nej - det var simpelthen som om mine ben overhovedet ikke fungerede, hvilket i grunden er temmelig mærkeligt, for der var ingen problemer med at få dem til at flytte sig, da jeg skulle hjem! Så nu "skylder" jeg en omgang cardio, men mon ikke vi kan få klemt en løbetur ind i løbet af weekenden...

I dag havde jeg til gengæld fornøjelsen af at træne med min dejlige mand. Det er fantastisk når det en sjælden gang lykkes at finde tid samtidig - så bliver der trænet igennem :-) Og i dag var ingen undtagelse, vi fik løftet vægte som sjældent set, og jeg følte egentlig, at jeg var ret godt med det meste af vejen. Men da vi nåede til sidste bicepsøvelse (det skal lige nævnes, at vi på dette tidspunkt havde været igennem 5 rygøvelser og 2 andre bicepsøvelser), kunne jeg bare kigge på stangen. Jeg forsøgte at løfte den nogle gange, men det var som om, at der overhovedet ikke var kontakt fra hjernen til musklen, og jeg måtte simpelthen opgive at gennemføre den sidste øvelse. Overvejede et øjeblik om jeg var blevet ramt af et akut anfald af Polio, men det er vist for mange år siden den sygdom var udbredt til, at det skulle være tilfældet. Så endnu engang må jeg se mig slået af min hjerne... STRAMT!
Er egentlig ikke sikker på, at det er en rigtig god ide, at skrive dette her - for jeg risikerer jo at Lars rent faktisk læser mit indlæg, men jeg tager chancen, for jeg synes I skal være med hele vejen - både på de gode og de dårlig dage.

Fredag aften byder på familiehygge med både Disney-sjov og X-factor, og jeg har været så snu at gemme de fleste af mine "søde" kulhydrater (læs frugt), så der er mulighed for at hygge med en fantastisk frugtsalat med skyr, kanel og hakkede mandler... MUMS!

God weekend til jer Alle - pas på i ikke blive kvalt i alt jeres slik og sodavand ;)

Træt og brugt, men glad og begejstret....

Som nogle af Jer allerede har opdaget, startede dagen på fantastisk vis. Jeg havde lovet Lars at veje mig fra morgenstunden, da dagen i dag var store måledag. Dagen hvor vi skulle have styr på min nuværende fedt% og have lavet et par omkredsmålinger, så vi kan følge med i hvad der sker i min krop, når vægten står i stampe eller er længe om at rykke sig...

Men altså, de sidste 6 dage er rent madmæssigt gået fantastisk, jeg føler mig mæt og glad, er positivt overrasket over, at jeg har en følelse af, at jeg gerne må spise "hele tiden" og jeg er fuld af overskud og gå-på-mod i forhold til projektet og livet i det hele taget, hvilket bare føles rigtig godt. Og så kom belønningen, på de sidste 6 dage har jeg simpelthen tabt 3,5 kg! 3,5 kg - ja du læste rigtigt. Jeg var sikker på, at der var noget galt med vægten (var ikke sikker på at den rent faktisk kunne veje så tidligt på dagen - jeg står op kl. 05.20), så jeg måtte stå af og på et par gange, men den var altså god nok: 67,3 kg - JUBIIII - det er jo fuldstændig vanvittigt og helt fantastisk! Hvem har ikke bare lyst til at give den endnu mere gas når man kommer så godt fra start? Jeg er i hvert fald 100% klar på meget mere - og det har jeg så fået i dag, først med diverse målinger (som efterlader en del tilbage at ønske) og så med den mest intense og fysisk udfordrende træning sammen med Lars.

Min fedt% er på nuværende tidspunkt: 26,6% og målet er at nå ned på14%, men Lars er sød, støttende og fortrøstningsfuld og får det til at lyde som om, at det overhovedet ikke er noget problem at nå i løbet af de næste 12 uger, så det tror jeg selvfølgelig på. Vi har også lavet omkredsmålinger, men jeg arbejder på at få dem i et skema, som bliver lagt på bloggen, så I løbende kan følge med, så dem får I senere.

Og så til dagens vildeste oplevelse. Havde glædet mig rigtig meget til at træne med Lars. Jeg har dyrket styrketræning on and off igennem de sidste 15 år, og har brugt meget tid på at træne teknik, så jeg er sikker på, at alle øvelser bliver udført korrekt og aktiverer de rigtige muskelgrupper, uden "snyd" og spildtid, så jeg var ikke så bekymret for udførelsen af øvelserne, men temmelig spændt på, hvordan det ville være at blive presset helt derud, hvor man faktisk ikke kan løfte vægten, selv om man får hjælp.. Og jeg skal love for at jeg blev presset helt i bund. Længere ud end jeg nogen sinde har været før under et styrketrænignspas, men det var en vild og indsigtsfuld oplevelse, som har vist mig, at man ikke ved hvad man kan, før man har prøvet det! Og så var det super fedt at jeg også ind imellem overraskede mig selv, ved i nogle øvelser at være stærkere end jeg troede, så det var en superfed oplevelse, som bestemt må gentages. Det er ikke svært at forstå, hvorfor personlig træning er så attraktivt i udlandet, kan kun håbe at mange flere får lyst til at prøve det af! Jeg er så træt i min krop som sjældent set, men alligevel har jeg lyst til mere... det er sg lidt sygt ;)

Og så skal jeg jo ikke glemme at fortælle om den fantastiske "service" der følger med sådan en omgang personlig træning. Er jo vant til selv at farte rundt og flytte skiver og låse, at rydde op og indstille bænke, men Lars var bare over det hele og meget obs på, at jeg ikke skulle andet end at holde fokus på at træne og intet andet. Det var ren luksus!

Nu er jeg vist mere end klar til at hoppe i seng, er sikker på at jeg sover som et skudt svin i nat... sweet dreams til alle Jer andre.

Velkommen, Start, Forventning, Spænding, Hårdt arbejde, og TAK...

Så gik startskuddet til min blog....

Hej og velkommen til min blog, som igennem de næste 12-uger vil være min tro følgesvend i kampen om at nå det, der for mig er drømmeidealet for min krop.

Jeg har allieret mig med en af Danmarks bedste Personlige trænere (Lars Hoe Madsen), som er manden bag projektet og ham der holder mig til ilden (og i meget kort snor, kan jeg afsløre...) med kost og træning igennem de næste 12 uger!

Målet med forløbet er at vise, hvor langt man fysisk kan flytte sig på bare 12 uger, hvis man arbejder målrettet og dedikeret, og har professionel hjælp.
Vi går alle med en drøm eller et visuelt billede af, hvordan vi godt kunne tænke os at se ud, med en forestilling om, hvordan det vil føles at være lige der, hvor vi altid har drømt om at være, men vejen derhen er lang og svær og kræver enorm selvdiciplin og målrettethed, hvilket kan være svært at mønstre igennem længere tid. Det kan derfor være en god ide, at alliere sig med en professionel træner, som har erfaring og viden om, hvordan man bedst muligt når sin mål, og som hele tiden er med på sidelinjen for at motivere og guide og hjælpe dig i mål.

Jeg har alliereret mig med Lars, som igennem de sidste 12 år har arbejdet som personlig træner, han har trænet flere fitness-atleter med stor succes og er netop startet som personlig træner hos Dansk Fitness i Vanløse. Han har lovet mig, at hvis jeg selv arbejder målrettet og er 100% dedikeret, er jeg bikini-klar om 12 uger (hvor jeg skal afsted til Grænkenland med min vidunderlige familie). TAK Lars, det bliver vildt og hårdt og jeg glæder mig allerede :-)
Jeg kan godt lide at sætte tingene lidt på spidsen, så for at øge presset på både mig og Lars (vi må jo vide om han er god til sig job ;)) og være sikker på at nå i mål, har vi besluttet at offentliggøre forløbet, sideløbende med at vi er igang, så der er ingen "hemmeligheder", ingen snyd med tid og billeder og ingen fotoretouchering. Bare mig, min træner og mine sponsorer:
In2Zym kosttilskud, som så venligt har doneret den mængde proteinpulver, proteinbarer og biofactor jeg har brug for under vejs! Tak Ib, jeg glæder mig til at bruge dine produkter og fremme kendskabet til In2Zym.
Blue Glue bikinier, som har lovet mig en bikini efter eget valg, når jeg når i mål og de Græske strande venter..Jeg GLÆDER MIG allerede... TAK Line, det er fantastisk :-)


De hårde facts: Tirsdag d. 8.2.2011 var jeg på vægten, den ubamhjertige satan tillod sig at vise mig, at jeg havde rundet et ny "ti'er" på vægten - men vist i den helt gale ende, nemlig: 70,8 kg. Langt over hvad det er rimeligt at veje, når man bare er 166 cm høj. Godt at jeg allerede på dette tidspunkt havde en aftale med Lars samme eftermiddag, for nu er jeg top-motiveret. Snakken med lars var en forventningsaftale, hvad vil jeg have ud af forløbet, hvad kan Lars bidrage med og hvordan når vi så langt som muligt på bare 12 uger. Vi er straks på bølgelængde, jeg ved hvad det handler om når vi taler om mad, Lars har bare meget mere erfaring end mig, og så er han manden med styr på træningen og han ved hvordan det hele skal hænge sammen så der er energi nok til den mængde træning der skal til og jeg samtidig ikke får for meget mad.


Onsdag morgen blev alle de forbudte sager smidt ud og i dag søndag d. 13.02.2011 har jeg kastet mig over min konkrete kostplan, som er god og spændende og giver rum og mulighed for at kombinere mine måltider, som det passer bedst ind min hverdag.
På tirsdag skal jeg mødes med Lars igen, her skal vi måle fedt% og cm, så der får jeg et mere konkret billede af, hvad det er vi arbejder hen imod, og så håber jeg selvfølgelig at min vægt er lidt mere venligt indstillet overfor mig på tirsdag morgen...


Følg med og se hvad der sker, når jeg kaster mig ud i mit livs forvandling: Fra blød hausfrau til Lara Croft...