This is us

This is us

tirsdag den 15. februar 2011

Træt og brugt, men glad og begejstret....

Som nogle af Jer allerede har opdaget, startede dagen på fantastisk vis. Jeg havde lovet Lars at veje mig fra morgenstunden, da dagen i dag var store måledag. Dagen hvor vi skulle have styr på min nuværende fedt% og have lavet et par omkredsmålinger, så vi kan følge med i hvad der sker i min krop, når vægten står i stampe eller er længe om at rykke sig...

Men altså, de sidste 6 dage er rent madmæssigt gået fantastisk, jeg føler mig mæt og glad, er positivt overrasket over, at jeg har en følelse af, at jeg gerne må spise "hele tiden" og jeg er fuld af overskud og gå-på-mod i forhold til projektet og livet i det hele taget, hvilket bare føles rigtig godt. Og så kom belønningen, på de sidste 6 dage har jeg simpelthen tabt 3,5 kg! 3,5 kg - ja du læste rigtigt. Jeg var sikker på, at der var noget galt med vægten (var ikke sikker på at den rent faktisk kunne veje så tidligt på dagen - jeg står op kl. 05.20), så jeg måtte stå af og på et par gange, men den var altså god nok: 67,3 kg - JUBIIII - det er jo fuldstændig vanvittigt og helt fantastisk! Hvem har ikke bare lyst til at give den endnu mere gas når man kommer så godt fra start? Jeg er i hvert fald 100% klar på meget mere - og det har jeg så fået i dag, først med diverse målinger (som efterlader en del tilbage at ønske) og så med den mest intense og fysisk udfordrende træning sammen med Lars.


Min fedt% er på nuværende tidspunkt: 26,6% og målet er at nå ned på14%, men Lars er sød, støttende og fortrøstningsfuld og får det til at lyde som om, at det overhovedet ikke er noget problem at nå i løbet af de næste 12 uger, så det tror jeg selvfølgelig på. Vi har også lavet omkredsmålinger, men jeg arbejder på at få dem i et skema, som bliver lagt på bloggen, så I løbende kan følge med, så dem får I senere.

Og så til dagens vildeste oplevelse. Havde glædet mig rigtig meget til at træne med Lars. Jeg har dyrket styrketræning on and off igennem de sidste 15 år, og har brugt meget tid på at træne teknik, så jeg er sikker på, at alle øvelser bliver udført korrekt og aktiverer de rigtige muskelgrupper, uden "snyd" og spildtid, så jeg var ikke så bekymret for udførelsen af øvelserne, men temmelig spændt på, hvordan det ville være at blive presset helt derud, hvor man faktisk ikke kan løfte vægten, selv om man får hjælp.. Og jeg skal love for at jeg blev presset helt i bund. Længere ud end jeg nogen sinde har været før under et styrketrænignspas, men det var en vild og indsigtsfuld oplevelse, som har vist mig, at man ikke ved hvad man kan, før man har prøvet det! Og så var det super fedt at jeg også ind imellem overraskede mig selv, ved i nogle øvelser at være stærkere end jeg troede, så det var en superfed oplevelse, som bestemt må gentages. Det er ikke svært at forstå, hvorfor personlig træning er så attraktivt i udlandet, kan kun håbe at mange flere får lyst til at prøve det af! Jeg er så træt i min krop som sjældent set, men alligevel har jeg lyst til mere... det er sg lidt sygt ;)

Og så skal jeg jo ikke glemme at fortælle om den fantastiske "service" der følger med sådan en omgang personlig træning. Er jo vant til selv at farte rundt og flytte skiver og låse, at rydde op og indstille bænke, men Lars var bare over det hele og meget obs på, at jeg ikke skulle andet end at holde fokus på at træne og intet andet. Det var ren luksus!


Nu er jeg vist mere end klar til at hoppe i seng, er sikker på at jeg sover som et skudt svin i nat... sweet dreams til alle Jer andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar