Grækenland i Sigte....

Endelig langt om længe – om ganske få dage - kan vi pakke kufferten med badetøj og sommerkjoler (og måske et par shorts eller to til drengene) og sætte kursen sydover mod det Græske ø-hav…

Om vi glæder os, jo det tror jeg nu nok vi gør! Desværre bliver det i denne omgang uden min nye Blue Glue Bikini – den hænger stadig på bøjlen hjemme hos Line (som sælger disse vidunderlige bikinier), og der bliver den som sagt hængende, indtil jeg når mit mål.

Nu sidder du sikkert og tænker: ”Jamen, var det ikke nu at hun skulle være i mål? Er det ikke nu der er gået 12 uger? Var det ikke nu den bløde hausfrau skulle have transformeret sig om til en jernhård Lara Croft look-a-like”??? Og jo – svaret er JO! Det var ganske vist nu, at jeg skulle være super trimmet, have tryllet vaskebrættet frem og være sprunget i min sprit nye Blue Glue Bikini…

På torsdag er der gået 12 uger siden bloggen gik i luften, og jeg forsøgte at spænde hjelmen og kaste mig ud i mit halsbrækkende projekt. Men hvis du har fulgt med hele vejen, ved du også på nuværende tidspunkt, at det på ingen måde er gået, som jeg havde planlagt! Til gengæld har jeg lært en masse om mig selv, mine muligheder og mine begrænsninger i en meget travl hverdag, med job, børn og mand… Jeg har været nødt til at erkende, at madkontrol i den grad hvor alt skal vejes og måles ikke fungerer for én som mig. Jeg har døjet med vægtproblemer det meste af mit liv, og for mig knækkede filmen, da der pludselig kom alt for meget fokus på maden.

Jeg har meget stor respekt for de mennesker der formår at kunne overholde at leve så restriktivt i meget lang tid af gangen, men jeg er også temmelig sikker på, at en meget stor procentdel af de mennesker der gør dette, ikke samtidig starter nyt fuldtidsarbejde, har 3 (forholdsvis) små børn, som kræver tid og opmærksomhed, kærlighed og nærvær og en selvstændig ægtefælle, som arbejder virkelig, virkelig meget. Jeg skulle sammen med mit meget restriktive indtag af føde fremtrylle 5 ekstra træningstimer om ugen. Jeg ville rigtig gerne, det lød superfedt, at jeg skulle til at bruge så meget tid på mig selv og min træning – men i sidste ende måtte jeg bare konstatere, at det altså ikke virker sådan for mig.

Jeg er i meget høj grad familiemenneske, mor og kvinde med alt hvad det indebærer af godt og ”ondt”. Det betyder, at jeg i meget høj grad tilsidesætter mig selv og mine egne behov, for at kunne drage kærlig omsorg for min familie og få kabalen til at gå op. Det betyder så ”desværre”, at min træning aldrig er særlig stabil eller struktureret. Jeg kommer afsted så ofte det kan lade sig gøre, nogle uger er det 4 gange, andre uger kun 1 eller 2 gange, og når jeg endelig er kommet afsted, skal det altså også bare være sjovt! Det skal give sved på panden, frigive en masse endorfiner og gøre mig glad i låget – så det tilstræber jeg at opnå, hver gang jeg får mulighed for at træne. For når det lykkes, så får mine børn en gladere mor, med et større overskud og mere energi og min mand får en mere tilfreds kone, som ikke nødvendigvis sover på sofaen kl. 20.15 hver aften!

Lara Croft skal nok blive udfordret, for når først jeg har erkendt, hvor mine begrænsninger ligger, har jeg større mulighed for at gøre dem til mine forcer og bruge dem til noget konstruktivt, og i mål skal jeg nok komme – for det er helt sikkert, at jeg bare må og skal eje den bikini!

Jeg har droppet projekt ”flyverdragt”, risikoen for at være i overhængende fare for at få et hedeslag gør, at jeg trods alt hellere vil forsøge at skrue mig ned i min gamle bikini. Jeg har fået anbefalet en våddragt, som jo også er hel-dækkende, men dog knap så varm som flyverdragten og beregnet til mange timer i vandet, men jeg tror nu, at jeg bare vil nyde de Græske strande og solen sammen med min vidunderlige familie, som helt ubetinget elsker mig, for den jeg er – bare fordi jeg er mig – og det er det største et menneske kan opnå….