This is us

This is us

søndag den 11. september 2011

Jeg er I live… tilbage knivskarp og mere trimmet end nogen sinde før!!
Opstanden fra de døde – er vist den beskrivelse der passer bedst lige nu, både med hensyn til bloggen, som nu har ligget død i 4 måneder, og med hensyn til mig selv og mit liv!
Livet byder nogle gange på uventede udfordringer, nogle sjovere end andre og til tider så uventede og overraskende, at vi får trukket tæppet væk under os. Sådan en situation stod jeg i for 4 uger siden, da jeg blev ramt af det ultimative budskab at: Min mand ville skilles! Han ville ikke længere bo sammen med mig, være en del af vores fælles liv, eller på nogen måde have en fælles fremtid med mig.
Jeg var på ingen måder forberedt! Var netop vendt hjem efter 14 dage i Norditalien, hvor vi havde været på bilferie med alle vores vidunderlige børn, og jeg havde ikke den fjerneste ide om, at det liv jeg kendte på godt og ondt var ved at slutte…
Men det gjorde det, en traumatisk fredag eftermiddag og jeg kunne ingen ting gøre ved det. Måtte bare tage imod beskeden, forholde mig til den og se til, mens hele det liv jeg elskede og følte mig tryg i, på et split sekund ændrede sig.
Jeg druknede mig i selvmedlidenhed og træning, glemte at spise, fik sovet ganske lidt og havde en krop i konstant alarmberedskab, på grænsen til sammenbrud som følge af konstante humør-svingninger fra den ene yderlighed til den anden. Fra dyb melankoli - overbevist om, at jeg på ingen måde kunne komme videre i livet, uden den mand jeg elskede så højt, til total optur over udsigten til at kunne ”genvinde” mit liv, slippe for diskussioner om vasketøj og praktiske opgaver og ”bestemme selv”!
Der er nu gået 4 uger, jeg er stadig midt i processen og der er ingen tvivl om, at der er lang vej igen. MEN jeg ved at det hjælper mig at skrive, jeg elsker at skrive og jeg har derfor besluttet, at jeg må genoplive min blog, dog med et lidt andet forkus…  for nu er det ikke længere rejsen mod drømme-kroppen det kommer til at handle om – JEG HAR NEMLIG NÅET MIT MÅL!!
Som følge af de sidste 4 ugers op og nedture – overdrevne træning og mangel på mad, nåede jeg i mål…  Og det føles fuldstændig fantastisk!! Jeg kan på ingen måde anbefale metoden til andre, men der er ingen tvivl om, at jeg lige nu står knivskarpt og mere trænet og trimmet end nogen sinde før!! Jeg lover, at der kommer billeder snarest (skal bare lige have skaffet en fotograf…), men hvis du løber ind i en der kender mig, vil de med garanti bekræfte, at jeg uden antydningen af tvivl har nået mit mål! (OK – jeg mangler måske stadig at fremtrylle min six-pack, men med lidt held dukker den formentlig også op ganske snart)!
Jeg kan derfor se frem til, at jeg på grænsen til noget der minder om ”vinter-badning” skal indvie min Blue Glue Bikini ;) Den er ikke valgt endnu, men det bliver den inden længe, og SØDE LINE – jeg stiller gerne op til en fotosession ved stranden med min nye bikini i efterårsvejret! For udover, at du har stillet bikinien på højkant, er det i meget høj grad, dine fantastiske timer, der hjælper mig med at slå hjernen fra og overleve i alt det kaos der hersker lige nu!
Jeg står på kanten til en ny fremtid, et nyt liv, nye muligheder og udfordringer og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det nok skal blive godt – rigtig godt! Jeg har de mest fantastiske mennesker i mit liv, og føler mig så elsket og privilegeret at jeg er dybt taknemmelig! Jeg har nye projekter i støbeskeen og med genopstandelsen af min blog – genopstår jeg også selv… for nu er det her ikke længere et projekt – det er mit liv!
Livet som singel, enlig mor til 3, indehaver af egen virksomhed (som snart skal lanceres), holdinstruktør i Københavns bedste Fitness Center, masser af dates (forhåbentlig...), møder med nye mennesker, og hvad livet ellers har i vente….  Og ved i hvad – jeg tror sg jeg glæder mig!
Så jeg håber, at du har lyst til at følge min rejse på sidelinjen, kom gerne med gode råd og inspirerende forslag til ting der skal prøves eller opleves!
Mit nye liv starter nu – og du er velkommen til at være med ;)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar