Frustrationer og en skefuld af min egen medicin….

Så blev det tirsdag igen, en uge er gået siden sidste vejning og det var tid til at hoppe på vægten igen…

Må dog hellere afsløre, at jeg rent faktisk var på vægten i går (mandag), havde fået en del positive tilkendegivelser (ok, et par enkelte kommentarer fra min mand) om, at man vist allerede fysisk kan se, at jeg er kommet godt fra start. Opmuntret af disse udsagen, var jeg naturligvis nødt til at tjekke, om det rent faktisk også kunne ses på vægten, hvilket jo ikke var utænkeligt da jeg har været SUPER GO’ i sidste uge. Har fulgt min kostplan og passet min træning til punkt og prikke, på trods af en skøn familiefødselsdag i søndags, hvor det eneste jeg indtog var et æble og nogle valnødder (samt en proteinshake, som blev drukket i bilen på vejen hjem – for der er dog alligevel grænser for, hvor meget jeg har lyst til at skille mig ud og være ”mærkelig”, når jeg er sammen med en masse mennesker, jeg ikke rigtig kender…). Nå, men i hvert fald var jeg ved at dø af nysgerrighed, for faktisk bilder jeg mig ind, at jeg også godt selv kan se det – i hvert fald en lille smule – så naturligvis havde jeg en forventning om, at vægten ville være rigtig sød og forstående og vise mig, at den var gået yderligere ned!

Men, men, men – måtte til min store gru konstatere, at det ikke ligefrem var tilfældet – faktisk var den så modbydelig, at den annoncerede kl. 05.30 mandag morgen, at min vægt var steget med 700 g – på trods af alt mit hårde slid. En vægtøgning på 700 g på en uge, var mere end jeg var klar til at håndtere på den tid af dagen - og så en mandag morgen – hvor modbydeligt kan det blive??? Humøret dalede til nul-punktet, hjernen blev gransket for evt. logiske forklaringer på denne utilsigtede vægtøgning og selv vægten blev testet adskillige gange, for vi ved vel alle sammen, at sådan en vægt til tider (hvis ikke ret ofte) kan være temmelig ustabil og ikke helt tilregnelig.

Men desværre – der var ingen gode forklaringer og ingen udsving i vægten, faktisk var den mere stabil end nogen sinde før – da den igen og igen fremtryllede det samme grimme tal: 68,0 kg. Vor herre bevares!

Og mens jeg stod der og stirrede på vægten, fuld af vantro og frustration over, at alle min anstrengelser den sidste uge, ikke umiddelbart havde båret frugt, blev jeg sat tilbage i et dejavu og en grim genkendelighed over, hvor mange gange jeg har set præcis det samme ske for deltagerene på mine egne ”forvandlingshold”. Hvor ofte jeg har forklaret, at ”det ikke er vægten der er det vigtige, men at det er centimeter og fedt%, der giver det bedste billede af, hvor man befinder sig rent fysisk, og at kroppen ofte binder væske, når man pludselig øger sin træningsmængde temmelig meget”, og hvor hult og ligegyldigt det lød i mit hoved, når det nu pludselig var mig selv der stod for skud.

Jeg ved jo – måske endda bedre end nogen – hvor påvirkelig kroppen er i forhold til træning, ernæring og hvile, hvor store udsving der kan være på vægten (optil 2 kg over en uge), hvis man som kvinde er det ”gale” sted i sin cyklus eller kroppen ophober væske, men jeg følte mig alligevel nødsaget til at ”råbe på hjælp”, for at få andre til at give mig præcis de sammen forklaringer, som jeg normalt selv giver videre…

Så jeg fik både min søde mand og min meget forstående og søde træner Lars til at forklare mig, hvad årsagen til den pludselige vægtøgning kunne være (de kom frem til præcis de sammen konklusioner, som jeg selv), og først efter i flere omgange at være blevet forsikret om, at det umuligt kunne være fedt, begyndte jeg at stole en lille smule på dem… men kun en lille smule – for de er jo mænd, og de siger jo som bekendt hvad som helst, for at gøre pigerne glade ;)

Nå, men i morges var der jo ingen vej uden om – tirsdag er vejedag, og hvem har ikke før hørt om nogle der tilfældigvis taber et par kg i løbet af et døgn??  Jeg er desværre ikke én af dem, men heldigvis ser det da en smule bedre ud i dag: Vægten er faldet med 500g siden i går, så dagens vægt var 67,5 kg. Og med en vægtøgning på 200g over den sidste uge, har jeg nu valgt at stole på, at det bare er væske og at min vægt og jeg selvfølgelig er meget bedre venner i næste uge, hvor jeg også ser frem til at skulle have målt min fedt%…

I øvrigt byder denne uge på en ny omgang træning med Lars på torsdag – GLÆDER mig – og lover at underholde med forløbet her på bloggen – til gengæld er jeg jo også lidt nysgerrig på, hvem der sidder derude på den anden side og følger med, så skriv gerne en kommentar eller send mig en mail – gerne med opmuntrende tilråb – de er tiltrængt i denne uge!