This is us

This is us

tirsdag den 1. marts 2011

Kvantespring, dødsyge tal og betydningen af fedt%...

Puha - har vist holdt skrivefri lidt for længe, og beklager den larmende tavshed fra min side af skærmen, har været i en indædt kamp mod min vægt, men har den sidste uge, dag efter dag måtte konstatere, at jeg stadig ikke kunne annonceret et yderligere vægttab, da vægten bare ikke har rokket sig ud af stedet - og selv om jeg, fuld af optimisme efter sidste indlæg, jo måtte erkende, at jeg nu er udsat for det jeg selv har prædiket på mine egne forvandlingshold, ja så er den medicin nu altså temmelig svær at sluge :(

Det har betydet, at jeg har (meget mod min oprindelig plan og overbevisning) vejet mig næsten hver morgen, i håbet om at se bare et minimalt vægttab, en mikroskopisk indikation af, at jeg er på rette vej med mad og træning, og at de fysiske forandringer, som efterhånden også er tydelige for andre end min mand, ikke bare er ren indbildning! Men DESVÆRRE, vægten har stået bomstille, hvilket medførte at jeg fredag aften kastede håndklædet i ringen og kastede mig i grams.... Nu sidder I nok spændt og venter på at jeg skal fortælle om alle de forbudte ting jeg væltede i mig fredag aften, men det var faktisk noget så uskyldigt som et glas rødvin (eller 3,... den var godt nok go' den vin) og nogle saltede peanuts. Følte mig som en rigtig rebel og var egentlig på daværende tidspunkt så disillusioneret omkring forløbet, at jeg i løbet af aftenen så småt begyndte at overveje, om ungerne ville opdage det, hvis jeg stjal deres slik og hvad jeg i øvrigt skulle finde på at muntre mig med i løbet af weekenden, når der nu alligevel ikke var nogen fremgang at spore. Kom mig dog over tyveriplanerne, det ville alligevel også have været for svært at bortforklare, når nissen nu er rejst hjem!

Men, men, men nu skal man jo ikke skue hunden på hårene, og da jeg vanen tro hoppede på vægten lørdag morgen var vægten faldet til 66,9 kg!!! OM jeg kunne få armene ned igen? Det var i hvert fald svært, og motivationen kom tilbage med fornyet kraft -FANTASTISK... 

I dag er det så tirsdag og alle ved nok hvad det betyder: STORE VEJE- og MÅLEDAG. Har været virkelig god hele weekenden efter opturen lørdag morgen, så det var endnu engang med vantro og skuffelse, at jeg i morges måtte sande at vægten var gået op igen. What the F... - nu er det bare nok, det er simpelthen bare NOK! Jeg har dagen igennem været meget tæt på at kaste håndklædet i ringen, men har alligevel holdt mig til planen, fordi jeg skulle mødes med Lars og tænkte at han nok var fuld af gode forklaringer...

Og så kom UDLØSNINGEN: ENDELIG, LANGT OM LÆNGE, TOTAL OPTUR og SELVTILFREDSHED....  min fedt% er på 2 uger faldet fra 26,6% - 20,7%!!! Næsten uhørt, med mindre man er hard-core fitness-atlet og er vant til at træne op til konkurrencer. Mit reelle vægttab over de sidste 2 uger viser sig at være 4,25 kg FEDT - altså 17 pakker smør - FARVEL FEDT! Jeg har gainet noget muskelmasse og kan takke mine gode gener (TAK SØDE MOR & FAR) for den fantastiske måde min krop responderer på, når den får den rigtig mad og træning. Det er jo vanvittigt vidunderligt og helt fantastisk. Jeg ville jo ikke ane at det var sådan fat, hvis ikke vi havde målt min fedt%. JUBIIIIIII :)

Nu bliver det lige lidt nørdet, men jeg prøver at holde det simpelt, for jeg vil så gerne have at I alle sammen forstår, at det i sidste ende ikke betyder noget som helst hvad der står på vægten, så længe vi selv er tilfredse med det vi ser i spejlet og vores fedt% er inden for normalområdet. (Man kan også være tyndfed, men det er et helt andet koncept, som jeg nok må komme ind på i et andet indlæg...)  

Det er grove løjer det her, og vanvittigt hvor indoktineret vi alle sammen er i forhold til de åndsvage tal på den vægt. De fortæller jo ingen ting! Et meget godt eksempel er min egen mand: Han er 186 cm og vejer ca. 93 kg, han går rundt med et BMI på 26,6 hvilket sætter ham i kategorien: OVERVÆGTIG!
Nu vil jeg gerne have at I nærstuderer vedhæftede billede. Der er absolut INTET overvægtigt over min mand - tvært imod kan man vel sige. Han går rundt 12 måneder om året med en fedt% på lige omkring 9 og hvis han begynder at tabe sig vil det eneste der kommer til at ske være, at han begynder at tabe sin muskelmasse og mister sin styrke...
Nu er det ikke meningen at jeg skal "blamere mig" med min mand(for jo, jo, han er da super-lækker og jeg skal bestemt ikke klage, men nu er det jo ikke ham det handler om), men han er det bedste eksempel jeg kan give jer, på alt den misforståethed omkring vægt, BMI og andre tilfældige målinger af overvægt, som reelt ikke givet et retvisende billede af personen bag tallene! Den eneste reelle måling er fedt%, den lyver ikke og den fortælle helt konkret hvor stor en del af ens kropsvægt der består af fedt! Det er da til at forholde sig til.

Så med disse ord vil jeg nu sætte tænderne i dagens sidste måltid: En lækker proteinbar med chokoladesmag, som helt sikkert er fortjent efter de virkelig gode nyheder... Ha' en skøn aften derude - kig i spejlet og gør noget ved det hvis du ikke er tilfreds. Du er den eneste der sidder med redskaberne til at hjælpe dig selv, der er ingen andre der kan...

Gitte

Ingen kommentarer:

Send en kommentar