This is us

This is us

mandag den 7. marts 2011

En tur i slikskålen, Hovedpine, erkendelse og op på hesten igen…

Hold op en weekend, eller måske nærmere uge…
Det har været en af de uger, hvor jeg har måtte konstatere, at der af uforklarlige årsager kun er 24 timer i døgnet (jeg er vist ikke den eneste der godt kunne bruge lidt mere tid), at man er nødt til at sove minimum 6-7 timer (jeg er i hvert fald), og at der derudover desværre er begrænsede ressourcer at trække på, når man har fuldtidsjob, 3 børn og en mand som arbejder temmelig meget (læs: ofte 70-80 timer om ugen).

Den første opstarts-entusiasme er så småt gået over, det er ved at gå op for mig, at 12 uger lyder af ”ingen ting”, men faktisk er meget længe, hvis jeg skal holde både intensitet og energi-niveauet oppe (det var i sidste uge en fysisk umulighed), og jeg må vist desværre sande, at jeg blot er et ”helt almindeligt menneske” med begrænsede ressourcer og overskud og at jeg derfor også løber ”tør for krudt” ind imellem. Det betød, at jeg hele ugen havde umanerligt gode undskyldninger for ikke at få trænet, hvilket førte til, at det også blev lidt svært at styre min diæt og at jeg i sidste instans, måtte kaste håndklædet i ringen, stjæle resterne af ungernes Disney-slik om fredagen og oven i købet lokke min ellers støttende og forstående og hjælpsomme mand (læs: Han forsøgte med både søde og grimme ord at tale mig fra mit forehavende) til at hente ”bland-selv-slik” på tanken søndag aften…

Jeg er ikke stolt af mig selv, men er stor nok til at indrømme, at jeg ind imellem tager munden for fuld, og så vil jeg bare lige sige: ”For pokker - det smagte vidunderligt det slik”. Jeg nød hvert et stykke jeg spiste velvidende, at det for alvor var det allersidste slik jeg kommer til at smage de næste 9½ uge (og det er vist godt det samme, for i skrivende stund er jeg angrebet af en umanerlig ondsindet hovedpine, og jeg ved godt hvor den kommer fra – ja, det er ganske rigtigt, alt det forbandede sukker)!! 

For jeg har ikke opgivet mit projekt, jeg har stadigvæk en rejse til Grækenland der venter forude, en BLUE GLUE bikini, som jeg skal flashe på de Grænske strande, og en drøm og et mål om at feje Angelina af pinden som Lara Croft og tro mig: Jeg er stædig nok til, at det nok skal lykkes – så nu har jeg rejst mig fra sølet, nærstuderet billedet øverst på bloggen, gennem-kigget http://www.blueglue.dk/ ’s hjemmeside mere end én gang og sluttet fred med min hjerne (så godt det nu kan lade sig gøre), således at vi er enige om, at der ikke er mere slik og søde sager før vi når Grækenland!

Det føles nu egentlig meget rart, at være blevet enig  med sin hjerne. Det er altså virkelig op af bakke, når hjernen tror den bestemmer, og hele tiden skriger på alt det forkerte… Og det er jo helt grotesk så højt det lyder, når den bare gentagne gange insisterer på, at den vil have slik og søde sager. Så nu har jeg pænt forklaret den, at det altså ikke er den MEN MIG!!! der bestemmer hvad vi putter i munden! (håber den er lidt mere lydhør i fremtiden, for den var nu ikke særlig sød i weekenden…)

Glæder mig til at tage hul på denne uge uge, som er startet helt vidunderligt… 3 fastelavnsklædte unger, fulde af glæde og begejstring over at være klædt ud, en god maddag og udsigten til afslapning på sofaen i aften – det er hvad jeg kalder en FANTASTISK mandag <3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar